Annonce
Udland

FN-chef om dræbte civile: Der er noget galt med Israels operation

En palæstinensisk familie på flugt onsdag fra Gaza By ankommer til flygtningelejren Bureij. Hamas mener, at FN er gået for langt ved at opmuntre til at komme væk fra Gaza By. Israel siger, at dets styrker befinder sig inde i hjertet af byen for at bekæmpe Hamas-militsen. Foto: Mohammed Talatene/Ritzau Scanpix
Respekter krigens love, siger António Guterres, til parter i Gaza. Hamas anklager FN for at gå Israels ærinde.

FN's generalsekretær, António Guterres, mener, at der "klart er noget galt" med Israels militære operation, når så mange civile mister livet.

Omvendt beskylder Hamas FN for at gå Israels ærinde ved at deltage i "fortrængning" af beboere i Gaza.

Guterres insisterer på, at man skal skelne mellem Hamas og så de øvrige indbyggere i Gaza. Hamas har regeret den palæstinensiske enklave siden 2006.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han karakteriserer situationen i Gaza som katastrofal, og han appellerer til alle parter om at respektere krigens love.

- Der sker overtrædelser af Hamas, når de benytter sig af menneskelige skjolde. Men når man ser på antallet af civile, der er dræbt under deres (Israels red.) militære operation, så er der klart noget galt, siger FN-chefen.

- Hvert år er det højeste antal dræbte børn af parter i alle de konflikter, som vi er vidne til, noget vi opgør i hundreder. På få dage har vi i Gaza set tusindvis af børn blive dræbt, og det betyder, at der er noget helt galt med den måde, som den militære operation udføres på, mener Guterres.

Onsdag har sundhedsministeriet i Gaza oplyst, at der siden 7. oktober, hvor Hamas angreb Israel, er dræbt 10.569 personer i den palæstinensiske enklave. 40 procent af dem er børn.

Tusindvis af palæstinensere fortsætter onsdag med at forlade det nordlige Gaza i håb om at komme i sikkerhed og væk fra israelernes vedvarende angreb på Gaza By.

Hamas beskylder FN's flygtningeorganisation for palæstinensere, UNRWA, for at gå Israels ærinde ved at opfordre beboerne til at komme væk fra Gaza By.

- UNRWA og dets embedsfolk bærer ansvaret for denne humanitære katastrofe. Det gælder i særdeleshed for borgere i Gaza Bys område og nord for det, som følger instruktioner om at flygte.

Det siger Hamas mediechef, Salama Maruf, ifølge AFP. UNRWA har ingen kommentar til beskyldningen.

Israelerne har fuldstændig omringet Gaza By. Ifølge Israel befinder de israelske soldater sig inde "i hjertet" af Gaza By og bekæmper Hamas' militsfolk. Målet er at udrydde Hamas.

Men sikkerheden er langtfra garanteret for dem, der flygter. Områder i det centrale og sydlige Gaza kommer dagligt under beskydning fra Israel.

FN skønner, at 1,5 millioner ud af Gazas 2,3 millioner indbyggere er blevet fordrevet under den månedlange krig. Gaza er på størrelse med den danske ø Mors.

/ritzau/Reuters

  • Israeli-Palestinian conflict - Bureij
    En palæstinensisk familie på flugt onsdag fra Gaza By ankommer til flygtningelejren Bureij. Hamas mener, at FN er gået for langt ved at opmuntre til at komme væk fra Gaza By. Israel siger, at dets styrker befinder sig inde i hjertet af byen for at bekæmpe Hamas-militsen. Foto: Mohammed Talatene/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik