Annonce
Udland

FN's Generalforsamling stemmer for humanitær våbenhvile i Gaza

USA og Israel er blandt de ti lande, som har stemt imod en resolution om øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gazastriben. Foto: Eduardo Munoz/Reuters
152 medlemslande i FN's Generalforsamling har stemt for øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gazastriben.

Et overvældende flertal i FN's Generalforsamling har tirsdag aften stemt for en resolution om øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

152 medlemslande har stemt for resolutionen, mens ti stemte imod. 23 medlemslande har ikke stemt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resolutionen fra FN's Generalforsamling er ikke juridisk bindende.

Ud over at opfordre til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile har et flertal i FN's Generalforsamling også stemt for, at alle parter i konflikten mellem Israel og den militante palæstinensiske gruppe Hamas overholder international lov.

Det skal især gælde, når det kommer til beskyttelse af civile.

I resolutionen kræves det også, at alle gidsler, som tilbageholdes af Hamas i Gazastriben, frigives. Derudover skal der sikres, at humanitær nødhjælp kan komme ind i Gazastriben.

Danmark er et af de lande, som har stemt ja til resolutionen. Det oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Vi stemte ja til resolutionen, fordi den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Mere end 1,9 millioner mennesker er internt fordrevne i Gaza, og siden 7. oktober er 18.000 døde i Gaza, hvoraf hovedparten er civile.

Udenrigsministeren fremhæver, at det er "særligt tragisk, at mere end 7000 palæstinensiske børn er blevet dræbt".

- Der er behov for en humanitær pause i kamphandlingerne, ikke mindst så vi kan få mere nødhjælp frem til den nødlidende civilbefolkning. Med omtale af en ”humanitær våbenhvile” lægges der vægt på det humanitære fokus og altså ikke en permanent våbenhvile.

Regeringen bakker fortsat op om Israels ret til selvforsvar inden for den humanitære folkeret, lyder det fra Løkke.

USA og Israel er blandt de ti lande, som har stemt imod resolutionen.

Den israelske FN-ambassadør, Gilad Erdan, har kaldt den "hyklerisk". Han mener, at den kun vil være til fordel for Hamas.

Den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, har sagt, at USA bakker op om dele af resolutionen. USA ønskede, at en fordømmelse af Hamas' angreb på Israel 7. oktober ville blive inkluderet i resolutionen.

/ritzau/

  • United Nations General Assembly expected to vote on ceasefire resolution amid the ongoing conflict between Israel and the Palestinian Islamist group Hamas, in New York
    USA og Israel er blandt de ti lande, som har stemt imod en resolution om øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gazastriben. Foto: Eduardo Munoz/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik