FN undersøger overgreb mod civile i Etiopien

FNs menneskerettighedsråd har besluttet at indlede en undersøgelse af de mange klager om grove overgreb mod civile under borgerkrigen i Etiopien. Beslutningen fordømmes af den etiopiske regering.

Beslutningen betyder, at der sendes internationale eksperter til Etiopien for at undersøge beskyldninger om, at både militæret fra Etiopien og Eritrea samt oprørsstyrker fra den nordlige provins Tigray er skyldige i massedrab og omfattende seksuelle overgreb.

Konflikten begyndte i november 2020.

I alt 47 lande er medlemmer af FN's menneskerettighedsråd.

Det var EU, som havde bedt om et hastemøde om sagen lørdag.

Den etiopiske regering i Addis Abeba siger, at menneskerettighedsrådet er et politisk redskab, der er kapret af "nykolonialistisk mentalitet", siger Etiopiens ambassadør, Zenebe Kebede.

Krigen i Etiopien vækker dyb bekymring i vestlige lande. De opfattede længe landets premierminister, Abiy Ahme, som fik Nobels fredspris i 2019, som en reformator og en vigtig allieret i Afrika.

Abiy har dog i længere tid trodset de principper, som sikrede ham fredsprisen, og han har afvist forhandlinger med Tigrays Befrielsesfront, TPLF.

Abiys militær er blevet beskyldt for at foretage etniske udrensninger. Ifølge FN har begge sider begået grove krigsforbrydelser.

USA har åbent kritiseret Abiys krigsførelse mod TPLF, mens Kina og Rusland har været mere tilbageholdende.

Krigen i Tigray og naboregionerne har kostet tusindvis af liv. Over to millioner mennesker er blevet drevet på flugt. Det viser tal fra FN.

Etiopien anklages også for at blokere for nødhjælp til Tigray. Flere hundredtusinder mennesker mangler tilstrækkeligt med fødevarer.