De tyske luftfartsmyndigheder har besluttet at genåbne Tysklands største lufthavn i Frankfurt midlertidigt frem til kl. 20.00 søndag.
En række lufthavne i Tyskland er for en kort bemærkning genåbnet, da der tilsyneladende er et hul i askeskyen fra den islandske vulkan.
Blandt de lufthavne, der tages kortvarigt i brug, er Tysklands største lufthavn i Frankfurt. Den er åben til klokken 20.00 søndag.
Også hovedstaden Berlins to internationale lufthavne er åbne frem til klokken 20 for fly, der skal østpå.
Desuden er lufthavnene i Hamburg, Hannover, Erfurt og Leipzig åbne til kl. 20.
/ritzau/dpa