Annonce
Udland

Fregat angriber ukrainsk militær infrastruktur ifølge Rusland

Dette ældre billede fra det russiske forsvarsministerium viser et krigsskib fra landets sortehavsflåde affyre krydsermissiler under en øvelse. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Fire krydsermissiler er blevet skudt mod ukrainsk militær infrastruktur, hævder Ruslands forsvarsministerium.

En fregat fra den russiske sortehavsflåde har natten til onsdag angrebet ukrainsk militær infrastruktur med fire krydsermissiler.

Sådan lyder det tidligt onsdag morgen fra det russiske forsvarsministerium på beskedtjenesten Telegram.

- Besætningen på fregatten fra sortehavsflåden modtog en ordre om hurtigst muligt at angribe fjendtlig militær infrastruktur med krydsermissilerne Kalibr, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge ministeriet blev de planlagte mål ramt. Det har ikke været muligt at bekræfte påstanden.

Ukraine har ikke umiddelbart meldt noget ud om, at landets militære infrastruktur skulle være blevet angrebet.

Sent tirsdag lød det fra den ukrainske flåde, at den russiske flåde i løbet af aftenen havde sent to ubåde med otte Kalibr-krydsermissiler om bord på mission i Sortehavet.

- Trusselsniveauet for missilangreb er højt, lød det på Telegram.

Sortehavet er blevet en afgørende slagmark i den 21 måneder gamle krig, der begyndte med Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Ukraine angriber i stigende grad russiske militære mål i området med både vanddroner og almindelige droner.

Blandt andet er det lykkedes Ukraine at beskadige skibe og skibsværfter i havnebyen Sevastopol på halvøen Krim, som Rusland har annekteret siden 2014.

Rusland bruger sin flåde i Sortehavet til at iværksætte langdistanceangreb på Ukraine.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har udtalt, at landets evne til at angribe krigsskibe og russisk overvågning i Sortehavet har indskrænket den indtrængende fjendes muligheder for at føre krig.

Desuden har det russiske luftforsvar onsdag afværget droneangreb mod hovedstaden Moskva, skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

/ritzau/Reuters

  • RUSSIA-DEFENCE-DRILLS
    Dette ældre billede fra det russiske forsvarsministerium viser et krigsskib fra landets sortehavsflåde affyre krydsermissiler under en øvelse. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem