Sverige skal med i Nato. Og det skal ske hurtigst muligt.
Det er budskabet fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter at Finland tirsdag blev det 31. medlem af Nato.
- Jeg ser frem til at byde Sverige velkommen så hurtigt som muligt. Det er vores topprioritet, siger Jens Stoltenberg i forbindelse med optagelsesceremonien for Finland.
Stoltenberg markerede tirsdag optagelsen af Finland sammen med den finske præsident, Sauli Niinistö.
Sammen holdt de tale og var med, da det finske flag for første gang blev hejst foran Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.
- Det er en stor dag for Finland, der bliver det 31. medlem af Nato. Men snart bliver vi 32 medlemmer. For vi skal have Sverige med, siger Sauli Niinistö.
Om det lykkes afhænger dog af Nato-medlemslandet Tyrkiet.
Alle Natos medlemslande skal sige ja, før et nyt land kan blive medlem af alliancen.
Tyrkiet er dog skeptisk over for Sverige, som tyrkerne mener ikke gør nok for at slå ned på tilhængere af det kurdiske arbejderparti PKK, der er på EU's terrorliste.
Sverige har i det seneste år strammet sin terrorlovgivning og udleveret personer til Tyrkiet. Samtidig er Sverige et stabilt demokratisk land med et forsvar, der lever op til Natos standarder.
På den baggrund understreger Jens Stoltenberg, at Sverige lever op til alle betingelser for at blive optaget i Nato.
Derfor bliver der nu lagt maksimalt pres på Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, for også at få Sverige godkendt i det tyrkiske parlament.
- Både den finske præsident og jeg selv er i kontakt med Erdogan. Jeg var i Ankara for et par uger siden. Der fik vi aftalt vejen frem for ratificeringen af Finland, men vi aftalte også at genstarte processen med Sverige.
- Nu er det vigtigt at følge op og sikre, at optagelsesprocessen bliver fuldt implementeret for Sverige. For ikke bare Finland, men også Sverige har leveret på den aftale, der er indgået med Tyrkiet, siger Jens Stoltenberg.
Finland og Sverige søgte medlemskab sammen i maj sidste år.
De to nordiske lande var opsatte på at træde ind i alliancen sammen, og det ærgrer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at det ikke lykkedes.
- Vi havde helst set, at de to nordiske lande kunne træde ind i alliancen samtidig. Det kommer ikke til at ske. Men Sverige opfyldte alle betingelserne, så jeg håber, at Sverige er med i Nato, når vi når frem til Nato-topmødet i Vilnius, siger Lars Løkke Rasmussen.
Dermed sætter han ord på den forventning, som har bredt sig i Nato-hovedkvarteret. Nemlig at Tyrkiets præsident skal have overstået det tyrkiske valg den 14. maj, før han kan afslutte processen omkring Sverige.
Derfra vil trykket fra de øvrige 30 Nato-lande blive enormt for, at Tyrkiet siger ja senest ved Nato-topmødet i Litauens hovedstand Vilnius i begyndelsen af juni.
Ud over det retoriske pres på Tyrkiet, er Erdogan også udfordret af, at han selv er afhængig af Nato-allierede i forbindelse med eksempelvis indkøb af forsvarsmateriel.
Det gælder blandt andet køb af F-16 kampfly i USA.
Derfor er forventningen, at der vil blive fundet en løsning inden topmødet i Vilnius. Ellers vil det udstille en splittelse i Nato, som givetvis vil blive fremhævet af Ruslands præsident, Vladimir Putin.
/ritzau/