Danmarks europaminister Nick Hækkerup (S) kalder det vigtigt, at Kroatien overholder EU's regler efter at EU-kommissionen gør klar til at straffe landet for at ændre på sine udleveringsregler.
- Jeg har noteret mig kommissionens udmelding, og så må sagen gå sin gang, siger Nick Hækkerup om EU-striden om Kroatiens ændring af udleveringsreglerne, der vil gøre det svært at udlevere kroatiske statsborgere til retsforfølgelse i EU.
- Men Danmark har endnu ikke taget stilling til, hvor aktivt vi skal kaste os ind i denne her sag, tilføjer ministeren, som ikke vil uddybe, hvad de danske overvejelser om sagen går ud på.
EU-landene har 10 arbejdsdage til at reagere på et forslag om at indføre sanktioner mod Kroatien, men umiddelbart kommer der ikke noget svar fra Danmark.
Nick Hækkerup understreger, at Danmarks principielle holdning er, at EU-landene skal overholde reglerne, og han mener ikke, at det er for tidligt i processen, at EU truer med sanktioner mod Kroatien.
- Når man har spilleregler for, hvordan alle landene skal fungere sammen i EU, så er det vigtigt, at alle landene overholder reglerne.
- Regler om europæiske arrestordrer er altså et meget vigtigt element i bekæmpelse af kriminalitet på tværs af landegrænser, og hvis der er et element af krigsforbrydelser, så er det en meget, meget alvorlig forseelse, siger europaministeren.
Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, kritiserede torsdag Nick Hækkerup for at tøve med at give dansk opbakning til EU-sanktioner mod Kroatien.
Men ministeren påpeger, at den kritik er møntet på udtalelser, som er blevet misforstået og ikke er i overensstemmelse med hans holdning i sagen.
Stridens kerne er en kroatisk lovændring, der betyder, at andre medlemslande ikke kan kræve udlevering af borgere til retssager, der går længere tilbage end august 2002.
Lovændringen i praksis betyder, at veteraner fra Kroatiens uafhængighedskrig i perioden 1991-95 bliver beskyttet mod udlevering.
Kroatien ændrede reglerne for udlevering tre dage før landets indtræden i EU.
Kommissionen har formelt mulighed for at indføre sanktionerne uden medlemsstaternes opbakning.
Sanktionerne kan for eksempel betyde, at Kroatien bliver sat under overvågning for, om landet overholder andre dele af EU-lovgivningen, eller mister økonomisk tilskud til at blive klar til at træde ind i Schengen-samarbejdet.
Interessen for den kroatiske udleveringslov skyldes især et flere år gammelt tysk ønske om at få udleveret den tidligere kroatiske efterretningschef Josip Perkovic.
Perkovic er i Tyskland anklaget for at stå bag mordet på en jugoslavisk afhopper i 1983 i München.
/ritzau/