Annonce
Udland

Hillary Clinton advarer USA mod ordkrig med Nordkorea

Hillary Clinton efterlyser, at diplomatiske midler i højere grad bliver taget i brug over for den isolerede stat. Foto: /ritzau/AP/Dominic Lipinski/arkiv

USA går Kim Jong-uns ærinde, når man truer Nordkorea, siger den tidligere udenrigsminister.

Hillary Clinton, den tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat i USA, siger onsdag, at det er "farligt og snæversynet", når USA truer med at starte en krig på den koreanske halvø.

Clinton, der tabte præsidentvalget i 2016 til Donald Trump, taler onsdag ved en kongres i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

- Der er ingen grund til, at vi er krigeriske og aggressive over for Nordkorea, siger Clinton.

Hun efterlyser, at diplomatiske midler i højere grad bliver taget i brug over for den isolerede stat.

Spændingerne mellem USA og Nordkorea er blevet gradvist større det seneste år. Blandt andet har Nordkoreas atomtest og gentagne missilaffyringer forværret de to landes forhold.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange truet Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i de seneste måneder.

Blandt andet sagde Trump i en tale i FN's Generalforsamling for nylig, at USA kan blive nødt til at "udslette" Nordkorea.

Men den slags er lige, hvad Nordkorea ønsker, mener Clinton.

- At starte en ordkrig med Kim Jong-un er noget, der får ham til at smile, siger Clinton. Hun nævner dog ikke Donald Trumps navn.

Men den tidligere udenrigsminister siger, at USA's allierede i stigende grad har udtrykt, at de er bekymrede over, om de kan stole på USA.

Clinton talte også om Kinas rolle i striden. Kina bliver ofte nævnt som Nordkoreas eneste magtfulde allierede.

Ifølge den tidligere udenrigsminister bør kineserne spille en "mere fremtrædende rolle" i forsøget på "at indføre sanktioner mod Nordkorea".

  • Britain Clinton
    Hillary Clinton efterlyser, at diplomatiske midler i højere grad bliver taget i brug over for den isolerede stat. Foto: /ritzau/AP/Dominic Lipinski/arkiv
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem