Annonce
Udland

Israels militær hævder at have omringet Gaza By

En israelsk kampvogn kører her langs grænsen til Gazastriben torsdag. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Israels militær har omringet Gaza By, siger militærtalsmand Daniel Hagari ifølge Haaretz.

Israel er torsdag lykkedes med at omringe Gaza By efter flere dage med intensive operationer på landjorden.

Det siger den israelske militærtalsmand Daniel Hagari ifølge mediet Haaretz.

Han tilføjer, at soldater er i færd med at "angribe Hamas-forposter, hovedkvarterer, affyringspositioner og -infrastruktur", samt at der fortsat er kampe "mand mod mand".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udmeldingen er ikke uafhængigt bekræftet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde tidligere torsdag, at de israelske styrker havde kæmpet sig længere ind i Gaza By.

– Vi er på højdepunktet af kampene. Vi har haft imponerende succeser og passeret udkanten af Gaza By. Vi er på vej frem, sagde han i en udtalelse delt på sociale medier.

- Vi gør fremskridt. Intet kan stoppe os. Vi bevæger os fremad. Vi vil rykke frem og vinde.

Link til Haaretz-liveblog

I en tv-udtalelse sagde den israelske generalstabschef, Herzi Halevi:

- Vores styrker er nu i kernen af landoperationen i den nordlige del af Gazastriben.

Men israelsk militær har udfordringer med pludselige angreb fra tunneler, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge videoer og udtalelser fra borgere dukker militante fra Hamas og den allierede gruppe Islamisk Jihad op fra tunneler for kort tid efter at forsvinde tilbage ned i tunnelnetværket under Gaza.

- De stoppede ikke med at bombe Gaza By hele natten. Huset stoppede aldrig med at ryste, siger en palæstinensisk mand, som ikke ønsker at stå frem med navn, til Reuters.

- Men om morgenen så vi stadig israelske styrker uden for byen, i udkanten, og det betyder, at modstanden er hårdere, end de havde forventet.

Tunnelerne under Gaza er af Israel blevet kaldt for "Gazas Metro" og udpeges af militæranalytikere som en stor udfordring for Israel.

Hamas hævder, at der er 500 kilometer tunneler. I 2021 sagde Israel dog, at det havde ødelagt mere end 100 kilometer.

Den seneste opblussen i den årtier lange konflikt begyndte, da militante fra Hamas brød gennem grænsen til Israel 7. oktober. Ifølge Israel blev 1400 mennesker dræbt, hovedsageligt civile. Der blev taget over 200 gidsler.

Ifølge Gazas Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder er dødstallet efter næsten fire uger med israelske angreb steget til over 9000 torsdag.

/ritzau/

  • ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT
    En israelsk kampvogn kører her langs grænsen til Gazastriben torsdag. Foto: Menahem Kahana/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem