Annonce
Udland

Israels militær har genoptaget kampe i Gaza

Tidligt fredag morgen meddelte det israelske militær, at der var blevet afværget et raketangreb fra Gaza.

Israels militær har genoptaget sine kampe mod Hamas i Gazastriben.

Det oplyser militæret fredag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det israelske militær beskylder samtidig Hamas for at bryde våbenhvilens betingelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligt fredag morgen meddelte det israelske militær, at der var blevet afværget et raketangreb fra Gaza.

Nyhedsbureauet Shehab, der anses for at have tætte forbindelser til Hamas, meddeler ligeledes fredag morgen, at der kan høres skyderi og flere eksplosioner i det nordlige Gaza, skriver Reuters.

Shehab giver ikke flere detaljer, og Reuters har ikke været i stand til at bekræfte meldingen fra nyhedsbureauet.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP melder om luftangreb fra israelske kampfly og skyderier i Gaza By.

Det israelske militær meddeler selv ifølge Reuters, at dets kampfly fredag morgen angriber Hamas-mål i Gaza.

Våbenhvilen stod til at udløbe fredag morgen klokken 07.00 lokal tid - klokken 06.00 dansk tid.

Natten til fredag dansk tid skrev avisen Wall Street Journal, at parterne ifølge egyptiske embedsfolk var blevet enige om at forlænge våbenhvilen med endnu en dag.

Hverken Israel eller Hamas har meldt ud, at parterne var nået til enighed om at forlænge våbenhvilen yderligere.

Den aftalte pause i kampene mellem de to parter har varet siden fredag morgen i sidste uge. I første omgang lød aftalen på fire dages våbenhvile. Siden er den blevet forlænget først til torsdag morgen og siden til fredag morgen.

I den tid, hvor der har været pause i kampene, har Hamas løsladt dusinvis af gidsler, og Israel har løsladt over hundredvis af palæstinensiske fanger.

Torsdag aften overdrog Hamas yderligere seks gidsler til Røde Kors. Få timer senere meddelte det israelske fængselsvæsen, at 30 palæstinensiske fanger var blevet løsladt fra israelske fængsler.

Med torsdagens løsladelser har Hamas frigivet i alt 105 gidsler, mens Israel har lukket i alt 240 palæstinensere ud af fængsler. Det skriver Reuters.

Pausen i kampene har også gjort det muligt, at der kunne komme mere nødhjælp ind i Gaza.

/ritzau/

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid