Annonce
Udland

Diplomatisk krise truer efter kinesisk luftballon overflyver USA

Ups, det var ikke meningen, lød det fredag fra Kinas regering, der undskylder for, at en kinesisk luftballon har overfløjet dele af USA. Billedet af luftballonen er taget i den vestlige amerikanske delstat Montana. Foto: Larry Mayer/Ritzau Scanpix

Luftballon i USA's luftrum er klart brud på vores suverænitet og er uacceptabelt, siger amerikansk embedsmand.

En kinesisk luftballon, der er fløjet hen over USA, er hastigt ved at udvikle sig til en diplomatisk krise mellem de to lande.

Også selv om Kina fredag har sendt en undskyldning til USA.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, skulle i de næste dage have været på besøg i Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men fredag blev det officielt bekræftet, at han har udsat besøget som følge af den kinesiske luftballon, der i en række medier er blevet omtalt som et spionfartøj.

Blinken har ikke ønsket, at luftballonen skulle dominere hans besøg i Kina ifølge ABC News.

Kina omtaler det som en vejrballon, men ifølge det amerikanske forsvarsministerium er der tale om en overvågningsballon. Og det er i strid med folkeretten.

Udtrykket spionballon bliver dog ikke brugt.

- Ballonen i vores luftrum er et klart brud på vores suverænitet og folkeretten, og det er uacceptabelt, siger en amerikansk embedsmand.

Men vedkommende tilføjer, at Blinken vil gennemføre sit besøg i Kina, når "betingelserne er de rette".

Republikanere i Kongressen raser over, at præsident Joe Biden ikke har reageret ifølge NBC News.

- Kinas uforskammede ignorering af amerikansk suverænitet er en destabiliserende handling, som må adresseres. Og præsident Biden kan ikke forblive tavs, siger den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy.

Han kræver, at et særligt efterretningsudvalg i Kongressen - "Gang of Eight" - straks indkaldes til en fortrolig briefing om situationen.

Kinas regering sagde lidt tidligere fredag undskyld for, at den kinesiske luftballon havde forvildet sig ind i USA's luftrum.

Det var "ikke hensigten", at den skulle bevæge sig ind over USA, lød det fra udenrigsministeriet i Beijing.

- Luftskibet er fra Kina og med civilt formål. Det bruges til meteorologisk og anden videnskabelig forskning. Men på grund af vestlige vinde og dets begrænsede styreevner, så afveg luftskibet fra den ønskede kurs, skriver ministeriet i en erklæring.

Regeringen i Beijing vil være i kontakt med USA for at kunne håndtere den uventede situation, hed det videre.

Luftballonen blev af øjenvidner set over Billings onsdag. Det er hovedstaden i den vestlige amerikanske delstat Montana.

Forinden havde den taget en rejse hen over Alaska.

USA's forsvarsministerium lod tidligere forstå, at man ikke ville skyde den ned.

Canada kaldte torsdag den kinesisk ambassadør til samtale for at udtrykke kritik af, at luftballonen havde bevæget sig over canadisk område ifølge Reuters.

/ritzau/Reuters

  • United States China
    Ups, det var ikke meningen, lød det fredag fra Kinas regering, der undskylder for, at en kinesisk luftballon har overfløjet dele af USA. Billedet af luftballonen er taget i den vestlige amerikanske delstat Montana. Foto: Larry Mayer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde