Kina vedtager sikkerhedslov for Hongkong og får mere magt

Kinas Nationale Folkekongres har natten til tirsdag dansk tid enstemmigt vedtaget en omstridt national sikkerhedslov for Hongkong.

Det skriver det kinesiske medie South China Morning Post, og derudover bekræfter tv-stationer i Hongkong det ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hongkongs prodemokratiske bevægelse Demosisto har efterfølgende erklæret sig opløst.

Det skriver bevægelsen på dets Facebook-side. Hongkong-aktivisten Joshua Wong meddelte tidligere, at han var trådt tilbage som leder af demokratiorganisationen på baggrund af vedtagelsen af den omstridte sikkerhedslov for Hongkong.

Joshua Wong siger, at han vil være et af de "primære mål" for sikkerhedsloven, som kritikere frygter vil knuse frihedsrettighederne i den tidligere britiske koloni.

Den nationale sikkerhedslov er udarbejdet af Kinas kommunistparti i Beijing og ventes ifølge South China Morning Post at træde i kraft 1. juli.

Kina introducerede loven som et modsvar på de mange voldelige prodemokratiske protester, der har været i Hongkong.

Ifølge embedsmænd fra Kina vil loven gøre det muligt at gøre op med underminering, terrorisme, separatisme og aftaler med udenlandske styrker, skriver Reuters.

Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, siger natten til tirsdag dansk tid ifølge Reuters, at det ikke vil være passende at kommentere den vedtagne lov, da et møde om loven stadig er i gang.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nationale sikkerhedslov er udarbejdet af Kinas kommunistparti i Beijing og ventes ifølge avisen South China Morning Post at træde i kraft 1. juli.

Carrie Lam anerkender, at der er stor spekulation og bekymring blandt befolkningen angående loven. Hun lover at besvare spørgsmål, når detaljerne bliver offentliggjort, siger hun på et pressemøde.

Protesterne i Hongkong begyndte at eskalere i juni for et år siden, da de lokale politiske ledere ville indføre en lov, som ville tillade udlevering af mistænkte lovovertrædere til Kina.

De mange demonstrationer kom gradvist til at dreje sig om mere brede krav om mere demokrati, og det kom til mange sammenstød mellem aktivister og politi.