Løkke: Lavere asyltal er forudsætning for EU-aftale om migration

Danmark har længe stået lidt alene i EU med ønsket om at sætte hårdere ind for at nedbringe antallet af migranter. Men nu er der bevægelse. Flere EU-lande er begyndt at tale for at få asyltallet under kontrol. Og det er nødvendigt, hvis EU skal enes om en fælles asyl- og migrationspolitik.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Han var mandag til ministermøde i Bruxelles, hvor lande som Østrig og Grækenland presser på for en stærkere grænsekontrol.

- Jeg kan fornemme, at tingene er ved at bevæge sig. Flere og flere lande indser, at hvis vi skal håndtere det her på den lange bane, så er vi nødt til at gøre mange ting på én og samme tid. Så kan løsningen ikke bare være, at man har en mere fair fordeling af byrden EU-landene imellem.

- Det har været en dansk position igennem mange år, og jeg fornemmer, at det er en position, der er ved at brede sig, siger Lars Løkke Rasmussen.

I sidste uge fortalte integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), at han også så tegn på et stemningsskift, efter at han havde lejlighed til at tale med ministre fra de 26 andre EU-lande under et møde i Stockholm.

Her støttede flere EU-lande ifølge Kaare Dybvad Bek den ellers ofte udskældte danske model med asylbehandling i et land uden for EU, for eksempel Rwanda.

I Bruxelles er den "danske model" dog endnu ikke for alvor kommet på dagsordenen. Her håber man i stedet at lukke en aftale om EU's migrationspagt senest næste år.

Spørgsmålet om en fælles EU-politik på området er dog i årevis stødt på en afgørende stopklods. Mens lande ved de ydre grænser som Grækenland og Italien presser på for, at der skal være en solidarisk omfordeling af ankomne, så er en række lande i Nord- og Østeuropa skeptiske.

De frygter, at hvis man først siger ja til omfordelingen, så kan det føre til meget høje asyltal, fordi der fortsat ikke er styr på EU's ydre grænser. Derfor skal der ske en ændring i EU's tilgang til tilstrømningen, mener Løkke

- Man er nødt til strategisk og offensivt at få tallene til at gå ned, sige Løkke.

Ifølge tal fra EU's grænse- og kystvagt, Frontex, blev der sidste år opdaget omkring 330.000 "irregulære grænsekrydsninger". Det er ifølge Frontex en stigning på 64 procent i forhold til 2021.

Ud over de "irregulære" grænsekrydsninger, er antallet af asylansøgninger også steget betragteligt. Til næste én million sidste år fra 535.000 i 2021.

Spørgsmål: Kan der indgås en aftale om migrationspagten, hvis ikke der er sikkerhed for, hvor mange der skal fordeles?

- Jeg tror ikke, at man kan løse cirklens kvadratur, medmindre at man har alle vinkler på sagen med.

- Der har tendensen i mange år i Europa nok været den, at man måske lidt tilbagelænet har set på, hvilke udfordringer der kommer til os udefra, og hvordan kan vi så solidarisk håndtere det? Det kommer ikke til at række.

- Man bliver nødt til at bruge meget mere energi på, at sørge for, at tallene er under kontrol, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/