Annonce
Udland

Malis præsident og premierminister er taget til fange af soldater

Soldater i Mali jubler, idet de når ind til Uafhængighedspladsen i det centrale Bamako. Oprørske soldater har taget kontrol med en vigtig militærbase og har udløst frygt for, at et statskup er i gang. Foto: Malik Konate/Ritzau Scanpix

Malis regeringsledere er anholdt. Det er ikke et militærkup, det er folkelig opstand, siger opposition.

Malis præsident, Ibrahim Boubacar Keita, og landets premierminister, Boubou Cisse, er anholdt af soldater, der gør oprør.

Det bekræfter kommissionsformanden for Den Afrikanske Union, Moussa Faki Mahamat.

- Jeg fordømmer på det kraftigste anholdelsen af præsident Ibrahim Boubacar Keita, premierministeren og andre medlemmer af den maliske regering og opfordrer til deres omgående løsladelse, skriver kommissionsformanden på Twitter.

Kort forinden havde lederen af de oprørske soldater meddelt, at regeringslederne var "anholdt".

- Vi kan oplyse, at præsidenten og premierministeren er under vores kontrol, sagde oprørslederen, der ikke vil have sit navn frem, til nyhedsbureauet AFP.

De to regeringsledere blev pågrebet i præsidentpaladset i Malis hovedstad, Bamako, oplyser den unavngivne oprørsleder.

Malis statslige tv-station, ORTM, er gået i sort, meddeler en journalist på stationen.

Tidligere på dagen kom der meldinger om, at soldater havde indledt et oprør fra en kaserne i garnisonsbyen Kati, der ligger tæt på Bamako.

En officer i militæret siger til nyhedsbureauet dpa, at Keita og Cisse tirsdag aften befinder sig i et pansret militærkøretøj med kurs mod Kati.

- De bliver bragt til militærlejren i Kati, siger officeren, Sidi Gakou.

Den norske ambassade i Mali advarede tidligere tirsdag nordmænd i det vestafrikanske land om, at der kunne være et militærkup undervejs.

Et lignende oprør fra samme militærbase i 2012 førte til et militærkup.

De dramatiske begivenheder i Mali er imidlertid "ikke et militærkup, men en folkelig opstand". Det siger en talsmand for koalitionen M5-RFP, der har stået bag den seneste tids store demonstrationer mod Malis regering, til Reuters.

- IBK ville ikke lytte til sit folk, siger talsmanden, Nouhoum Togo, med brug af præsidentens initialer.

- Vi foreslog endda et alternativ, men han svarede igen med drab.

Mali har været præget af politisk ustabilitet, efter at modstandere af præsident Keita siden juni har holdt store demonstrationer, hvor de kræver, at han går af.

Tirsdag udsendte Malis regering en meddelelse, hvor den manede til ro. I meddelelsen erkendte regeringen, at soldaterne kunne have legitime frustrationer, og den opfordrede til dialog.

Kritikerne mener, at præsidenten ikke har formået at genskabe sikkerhed i landet, ligesom han heller ikke har gjort noget ved korruption i landet.

De beskylder også Keita for at have undertrykt oppositionen og købt sig til stemmer ved et omstridt valg i april, som sikrede hans regering et solidt flertal.

Ifølge FN er mindst 14 personer blevet dræbt under de seneste måneders protester.

Soldater blev taget imod af indbyggere i Malis hovedstad, Bamako, der festede da soldaterne tirsdag ankom til den centrale Uafhængighedsplads. Oppositionstilhængere har i længere tid demonstreret mod regeringen og krævet dens afgang. Foto: Malik Konate/Ritzau Scanpix
  • MALI-UNREST-CONFLICT
    Soldater i Mali jubler, idet de når ind til Uafhængighedspladsen i det centrale Bamako. Oprørske soldater har taget kontrol med en vigtig militærbase og har udløst frygt for, at et statskup er i gang. Foto: Malik Konate/Ritzau Scanpix
  • MALI-UNREST-CONFLICT
    Soldater blev taget imod af indbyggere i Malis hovedstad, Bamako, der festede da soldaterne tirsdag ankom til den centrale Uafhængighedsplads. Oppositionstilhængere har i længere tid demonstreret mod regeringen og krævet dens afgang. Foto: Malik Konate/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem