Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, vil træde tilbage fra sin post i november.
Det siger han til Senatet onsdag.
McConnell er den længst siddende leder for et parti i Senatets historie, da han i næsten 17 år har stået i spidsen for Republikanerne i kammeret.
For tiden er han mindretalsleder.
- Jeg blev 82 år sidste uge. Slutningen på mine bidrag er nærmere, end jeg ville ønske, siger McConnell til Senatet.
- Tiden kan ikke overvindes. Jeg er ikke længere en ung mand, der sidder på de bageste rækker og håber, at mine kolleger husker mit navn.
- Det er tid til den næste generation af ledere.
Netop McConnells alder har været genstand for diskussion de senere år.
Sidste sommer stivnede McConnell to gange, mens han var i færd med at udtale sig offentligt.
Det har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved hans evne til at udføre det magtfulde job, hvor han gennem årene har markeret sig som en central person i amerikansk politik.
Undervejs har han af flere været anset som en mere ordentlig og organiseret modvægt til den tidligere republikanske præsident Donald Trump, hvis stil ofte er blevet betegnet som kaotisk.
Han har således også været under pres fra den fløj af partiet, som bakker op om Trump, der er det klart mest sandsynlige bud en republikansk præsidentkandidat til november.
Efter stormløbet mod Kongressen langede McConnell ud efter Trump og kaldt ham "praktisk og moralsk ansvarlig" for begivenhederne 6. januar 2021.
Men senatslederen stemte i en rigsretssag for at frikende Trump i anklager om at opildne til oprør.
Blandt Demokraterne er McConnell langtfra populær. Det skyldes blandt andet, at han har spillet en stor rolle i at sikre et konservativt flertal på 6-3 i USA's Højesteret, der i 2022 gjorde en ende på den føderale ret til abort.
Til november skal USA vælge en præsident samt medlemmer til Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet.
McConnell har siddet i Senatet, siden han for første gang blev valgt i 1984.
/ritzau/Reuters
-
McConnell går væk efter at have fortalt om sin tilbagetræden i Senatet onsdag. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix
