Annonce
Udland

Medier: Trump efterforskes i sag om hemmelige dokumenter

Donald Trumps juridiske team, James Trusty, Lindsey Halligan og John Rowle, forlader her det amerikanske justitsministerium 5. juni efter møde om den tidligere præsidents håndtering af klassificerede dokumenter. Foto: Sarah Lynch/Reuters
Ifølge CNN tager anklagere et skridt i retning mod at tiltale den tidligere amerikanske præsident.

Det amerikanske justitsministerium har for nylig informeret den tidligere præsident Donald Trump om, at han er genstand for en føderal efterforskning for sin håndtering af klassificerede dokumenter.

Det oplyser kilder med kendskab til sagen til flere amerikanske medier heriblandt CNN.

Ifølge CNN er oplysningerne et tegn på, at anklagerne bevæger sig i retning af at rejse tiltale mod den tidligere præsident.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump forsøger at blive republikanernes præsidentkandidat ved det kommende valg i 2024.

Ifølge mediet Politico har anklagerne sendt Trump et brev, hvori han bliver informeret om, at han er genstand for en undersøgelse. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som dog ikke har haft mulighed for at bekræfte oplysningerne.

Trumps juridiske hold mødtes med justitsministeriet tidligere denne uge, skriver Reuters.

En føderal storjury har undersøgt Trumps håndtering af klassificerede dokumenter, efter at han forlod Det Hvide Hus i 2021.

Link til CNN-artikel

En storjury - eller en anklagejury, som den også kaldes - er en større gruppe personer, der er udpeget for at afgøre, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale i en sag.

Det er vanlig praksis, at det amerikanske justitsministerium oplyser personer om, at de er genstand for en efterforskning, for at give dem mulighed for at forklare sig i sagen.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ender med at blive rejst tiltale.

Trump er også en del af en anden undersøgelse, der kigger nærmere på hans rolle i forbindelse med det dødelige stormløb på den amerikanske kongresbygning 6. januar 2021.

8. august 2022 gennemførte det føderale politi, FBI, en ransagning af Donald Trumps Mar-a-Lago-hjem i Florida. Her blev der fundet over 11.000 dokumenter, hvoraf flere end 100 var stemplet som klassificerede.

Når en amerikansk præsident forlader embedet, skal han ifølge loven overdrage alle dokumenter og e-mails til USA's nationale arkiv.

Trump hævder, at han havde ophævet klassificeringen af dokumenterne. Det vil ifølge ham sige, at de ikke var hemmeligstemplede mere, og at han dermed ikke brød loven.

Men han har ikke givet bevis for, at det skulle være tilfældet, ligesom hans advokater ifølge Reuters ikke har brugt det argument i de dokumenter, de har indleveret til retssystemet.

/ritzau/

  • Trump lawyers leave Justice Department after meeting with officials over classified documents case in Washington
    Donald Trumps juridiske team, James Trusty, Lindsey Halligan og John Rowle, forlader her det amerikanske justitsministerium 5. juni efter møde om den tidligere præsidents håndtering af klassificerede dokumenter. Foto: Sarah Lynch/Reuters
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby