Annonce
Udland

USA sigter kongresmedlem for svindel og hvidvask

Republikaneren George Santos, der er medlem af Repræsentanternes Hus i USA, er blevet anholdt og sigtet for 13 lovovertrædelser, herunder svindel og hvidvask af penge. (Arkivfoto). Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix

George Santos, der har indrømmet en række løgne, nægter sig ved retsmøde skyldig i 13 anklagepunkter.

Det republikanske kongresmedlem George Santos er blevet sigtet for svindel, hvidvask af penge og tyveri af offentlige midler.

Det meddeler USA's justitsministerium onsdag ifølge Reuters.

Ved et retsmøde i New York onsdag aften dansk tid har Santos erklæret sig ikke skyldig i anklagerne mod ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over svindel og hvidvask af penge er han også anklaget for i to tilfælde at have givet urigtige oplysninger til Kongressen om sin indtægt og formue.

Santos er løsladt mod kaution på en halv million dollar, skriver nyhedsbureauet AP.

Han blev anholdt onsdag morgen lokal tid.

Der er i alt 13 anklagepunkter mod den omstridte politiker.

Han skal blandt andet have brugt penge, der skulle bruges til at føre valgkamp, til personlige indkøb. Pengene blev blandt andet brugt til designertøj, lyder det i anklageskriftet.

Han beskyldes også for at have hævet understøttelse, selv om han var i beskæftigelse og arbejdede på at blive valgt ind i USA's Kongres.

Santos har over en længere periode trukket overskrifter i USA efter at have løjet om blandt andet sin religiøse baggrund og uddannelse.

Hans løgne har vakt opsigt i det politiske miljø i USA.

Han har ifølge AP blandt andet indrømmet at have løjet om at have jødisk baggrund, om at have erfaring fra Wall Street, om sin universitetsuddannelse og om at have været en profileret volleyballspiller.

Han hævder at have fuldført uddannelser på New York University og Baruch College. Men ingen af de to uddannelsesinstitutioner har registreret ham som studerende.

Han hævder også at have arbejdet i bankerne Goldman Sachs og Citigroup. Men det var endnu en løgn.

Santos har afvist at trække sig fra sin post i Repræsentanternes Hus og har for nylig meddelt, at han stiller op til genvalg. Han har selv sagt, at løgnene kan beskrives som harmløs udsmykning af hans cv.

Den 34-årige republikaner har på blandt andet sociale medier og i amerikanske talkshows været udsat for en hel del latterliggørelse grundet sine løgnehistorier, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Republikanerne har et flertal på 222 pladser i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har 213 pladser.

Foreløbig har ni af Santos' republikanske kolleger i huset opfordret ham til at gå af. Men de republikanske ledere siger, at de vil se tiden an.

Kevin McCarthy, den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, vil endnu ikke fælde dom over sin partifælle.

- I USA er man uskyldig, indtil man er kendt skyldig, har han sagt ifølge Reuters.

/ritzau/Reuters

  • George Santos Criminal Charges
    Republikaneren George Santos, der er medlem af Repræsentanternes Hus i USA, er blevet anholdt og sigtet for 13 lovovertrædelser, herunder svindel og hvidvask af penge. (Arkivfoto). Foto: Patrick Semansky/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Lolland

Nægter at give op i kommune-tvist: Får hjælp af "verdensmester"

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning

Sport

NFH-spiller gravid