523 udlændinge, heriblandt mindst én dansker, er sigtet af Rusland for at kæmpe som lejesoldater i Ukraine.
Det oplyser Ruslands efterforskningskomités pressetjeneste torsdag ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.
Af meldingen fremgår det, at borgere fra 44 lande er sigtet, blandt andet Belgien, USA, Italien - og altså Danmark.
Men det vides ikke, hvor mange der er sigtet fra de enkelte lande.
Personerne er sigtet in absentia eller i deres fravær. De er således ikke i russisk varetægt.
Kort efter at krigen brød ud 24. februar 2022, var der meldinger om, at flere danskere ønskede at kæmpe på ukrainsk side.
Det er uvist, hvor mange der befinder sig der i dag.
Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde kort efter krigens begyndelse, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at danskere tager til Ukraine og kæmper på ukrainsk side.
Og skulle nogen af de sigtede blive fanget, kræver folkeretten, at russiske soldater behandler udenlandske soldater som krigsfanger, uanset hvor de kommer fra.
Det har Daphné Richemond-Barak - lektor ved Lauder School of Government, Diplomacy and Strategy i Israel - sagt til nyhedsbureauet Reuters tidligere.
Derfor skal russiske soldater, som tager frivillige udlændinge soldater til fange, give dem mad, vand og behandling.
Men Rusland har tidligere meldt ud, at "lejesoldater" ikke vil blive behandlet som lovlige kombattanter og vil blive retsforfulgt.
To briter og en marokkaner, der havde kæmpet på ukrainsk side, blev i sommeren 2022 dømt til døden i den selverklærede Folkerepublikken Donetsk.
Efter at være blevet dødsdømt ved separatistdomstolen blev de tre dog senere løsladt som led i fangeudvekslinger.
/ritzau/
-
Ukrainere ses her kæmpe i Donetsk-regionen. (Arkivfoto). Foto: Rfe/Rl/Serhii Nuzhnenko/Reuters
