Natmaden var bestilt på forhånd, og den blev også spist, da EU-landenes økonomi- og finansministrene torsdag og fredag førte lange forhandlinger om en ny aftale for gæld og underskud blandt EU-landene.
Selv om det ikke lykkedes at komme helt i mål, blev der ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) gjort store fremskridt.
- Det var en lang aften og nat i går, men da vi gik fra hinanden, var det også med klare fremskridt, og jeg mener faktisk, at vi er meget, meget tæt på at kunne lave en aftale, siger Stephanie Lose.
EU-landene har nu behov for at kunne vurdere det udkast til aftale, som ligger på bordet, før man kan lukke en aftale.
- Der er et behov for at kalibrere balancerne en gang ekstra hjemme i de respektive lande.
- Men jeg mener, at der er grundlag for, at vi før jul kan lande en aftale, siger Stephanie Lose.
Udgangspunktet for reformen ligger allerede fast. Det er nemlig skrevet ind i Maastrichttraktaten.
Her stilles der krav om, at EU-landene maksimalt må have en gæld på 60 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Samtidig skal EU-landenes årlige underskud holdes under tre procent af bnp.
I praksis er reglerne dog ikke blevet overholdt. En række EU-lande har en gæld på over 60 procent af bnp. For nogle EU-lande er gælden endda over 100 procent.
En af årsagerne til, at det får lov til at passere er - ud over lysten til at bruge penge blandt EU-landene - groft sagt også, at de nuværende regler er urealistisk hårde.
Som reglerne er i dag, skal et EU-land reducere den del af gælden, der ligger over 60 procent, med en tyvendedel om året. Det er meget svært i praksis for økonomisk pressede lande.
Samtidig er sanktionsmulighederne så voldsomme, at EU-Kommissionen ikke har lyst til at anvende dem. Et EU-land vil eksempelvis kunne risikere at skulle betale op mod én procent af bruttonationalproduktet i bøde, hvis regnskabet er i rødt.
Det er så mange penge, at det mærkbart vil forværre økonomien i EU-lande, der i forvejen er udfordrede.
Nu lægges der i stedet op til en sanktion på 0,05 procent af bruttonationalproduktet for hvert halve år, hvor et EU-land ikke gør noget aktivt for at bringe gælden ned.
Sanktionen bliver suspenderet, så snart EU-landet aktivt forsøger at reducere gælden.
- Jeg mener, at vi har fundet et forslag, som faktisk leverer en balance mellem, at vi har brug for sundere offentlige finanser, men at reglerne også skal være realistiske, siger Stephanie Lose.
I den sidste fase har det blandt andet være udsigten til stigende renteudgifter for gældsatte lande, der har præget forhandlingerne.
- Der har vi forsøgt at finde nogle kompromisforslag, der stadigvæk giver landene et manøvrerum til at på den korte bane kunne håndtere det, uden det kompromitterer de mere håndfaste regler på den længere bane, siger Stephanie Lose.
Forventningen er nu, at der kommer et nyt møde for økonomi- og finansministrene, hvor aftalen kan indgås. Datoen er ifølge Stephanie Lose endnu ikke fastlagt, men et bud er mandag den 18. december.
/ritzau/