Nato fejrer 75 år i skyggen af krigen i Ukraine

Nato-kagen er gjort klar, og talerlisten er oppe på hele 14 personer, når forsvarsalliancen torsdag fejrer sin 75-års-fødselsdag.

Det sker ved en ceremoni i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles. Her vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) være blandt deltagerne.

- 75 år er noget af en alder.

- Men det er en stærk og levedygtig organisation, vi fejrer, sagde Lars Løkke Rasmussen onsdag forud for det to dage lange udenrigsministermøde, hvor fejringen foregår.

Han fremhæver, at Nato den 4. april 1949 i Washington blev grundlagt med blot 12 lande, hvor Danmark var blandt.

Siden er alliancen gang på gang blevet udvidet til nu at bestå af 32 lande, heriblandt USA.

Derfor ventes en linje gå igen på alliancens fødselsdag: Nato er efter optagelsen af Sverige og Finland og en enorm oprustning i de europæiske lande stærkere end nogensinde.

- Det er et Nato, der står skarpere end i mange år. Der er nu 20 lande inklusiv Danmark, der lever op til Natos målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar, siger Løkke.

Udover udvidelse og oprustning har Nato de senere år arbejdet på at genopfinde sig selv med nye forsvarsplaner og et nyt strategisk kompas.

Efter operationer i fjerne lande som Afghanistan er fokus tilbage på territorialforsvar. Og på nye trusler som cyber-, hybrid- og informationskrig. Men omstillingen er langtfra færdiggjort.

Det har krigen i Ukraine ubarmhjertigt blotlagt. Selv om de 32 lande tilsammen råder over mere end halvdelen af verdens samlede miltær og økonomi, kan de ikke levere ammunition i samme omfang som Rusland.

Ifølge Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, råder Rusland over seks gange så meget artilleri- og morterammunition som Ukraine ved frontlinjen.

Derfor må de ukrainske soldater rationere, hvor meget de skyder, og det koster.

Spørgsmål: Er det ikke tegn på, at den store og stærke Nato-alliance fortsat har sårbarheder?

- Nato er en stærkere alliance, end den længe har været. Det er den på medlemskredsen, som nu er oppe på 32 lande med Sverige og Finland. Og det er den også på landenes bidrag. Der er sket markant fremskridt.

- Ukraine er ikke medlem af Nato i dag. Havde Ukraine været medlem af Nato, så havde vi ikke set den krig, vi ser i dag.

- Der er ingen tvivl om, at Ukraine har brug for massiv militær støtte. For de talt, du nævner er udtryk for, at Rusland ret hurtigt har opstillet deres økonomi til en krigsøkonomi, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han ser det som tegn på Natos tiltagende styrke, at Nato nu selv ventes at indtage den koordinerende rolle i forhold til støtten til Ukraine.

Det skal være med til at sikre en langsigtet støtte til Ukraine, som på sigt også vil gøre det ukrainske forsvar kompatibelt med Nato. Dermed vil landet på sigt kunne blive optaget i alliancen, siger Løkke.

/ritzau/