Samarbejdet mellem Nato og EU har fået tiltagende betydning i lyset af krigen i Ukraine.
Det blev understreget tirsdag. Her underskrev Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, EU-præsident Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den tredje fælleserklæring om samarbejde mellem Nato og EU. Det skete i Natos hovedkvarter i Bruxelles.
- Det er en god måde at starte det nye år på, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde efter underskrivelsen.
Erklæringen skal medvirke til at sikre arbejdsdelingen mellem de to institutioner. Den kommer på et tidspunkt, hvor både Nato og EU er optaget af håndteringen af Ruslands invasion af Ukraine.
- Regimet i Moskva ønsker et andet Europa. Vi må blive ved med at styrke det transatlantiske samarbejde og partnerskabet mellem EU og Nato. Og yderligere styrke støtten til Ukraine, siger Jens Stoltenberg.
Natos medlemslande har siden krigens start bidraget med våben til Ukraine, mens EU i høj grad har stået for økonomisk bistand til den ukrainske regering samt sanktioner mod Rusland.
EU har i alt indført ni sanktionspakker mod Rusland, siden krigen begyndte 24. februar sidste år.
Dermed har EU og Nato formået at finde en arbejdsdeling, hvor Nato står for forsvaret af Nato-landenes territorium og koordineringen af våbenleveringer, mens EU håndterer andre dele af sikkerhedspolitikken.
EU og Nato har underskrevet lignende erklæringer i 2016 og 2018. Men underskrivelsen tirsdag er speciel, fordi den sker knap ét år efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022. Det fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
- Jeg vil aldrig glemme den 24. februar, hvor Rusland iværksatte sin brutale invasion, og vi tre også stod her. Nu står vi her igen for at styrke vores samarbejde, siger Ursula von der Leyen.
Sammen med EU-præsident Charles Michel understreger hun, at samarbejdet mellem EU og Nato aldrig har været tættere.
- Vi bliver nødt til fortsat at udbygge det mere end 20 år gamle samarbejde. Europas sikkerhed er truet, og det er også reflekteret i Sverige og Finlands ønske om at komme med i Nato. Og i Danmarks ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet, siger Ursula von der Leyen.
EU-Kommissionens formand henviser dermed til, at Danmark sidste år efter krigens udbrud afskaffede forsvarsforbeholdet ved en folkeafstemning.
Natos generalsekretær ser også frem til et styrket samarbejde mellem EU og Nato "når" EU-landene Sverige og Finland kommer med i Nato.
- Partnerskabet vil blive endnu mere tæt, når Sverige og Finland kommer med i Nato. Så vil 96 procent af borgerne i EU været beskyttet af Nato, siger Jens Stoltenberg.
/ritzau/