Annonce
Udland

Navalnyjs enke: Putin beordrede tortur af Navalnyj

Julija Navalnaja taler onsdag til EU-Parlamentet. Foto: Johanna Geron/Reuters
Julija Navalnaja kalder Ruslands præsident for et "forbandet uhyre" i tale til EU-Parlamentet.

Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj blev udsat for tortur gennem tre år på præsident Vladimir Putins ordre.

Det hævder hans enke, Julija Navalnaja, under en tale til EU-Parlamentet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hun siger samtidig, at Putin er et uhyre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I har ikke med en politiker at gøre, men et forbandet uhyre, siger Julija Navalnaja til parlamentet ifølge Reuters.

Tidligere onsdag fortalte en af Navalnyjs talspersoner, at Navalnyj bliver begravet fredag 1. marts.

Under sin tale siger Navalnaja, at det er uvist, om begravelsen, der finder sted i Moskva, kommer til at forløbe fredeligt.

- Jeg er ikke sikker på, om det bliver fredeligt, eller om politiet vil anholde dem, der kommer for at sige farvel til min mand, siger hun.

Aleksej Navalnyj var i flere år i de russiske fængselsmyndigheders varetægt, inden han døde. Han afsonede mindst 30 års fængsel. Den sidste måned befandt han sig i en straffekoloni i det nordligste Rusland.

Ifølge en retsmedicinsk rapport døde han af naturlige årsager.

Julija Navalnaja mener dog, at han blev forgiftet med nervegiften novitjok.

Netop denne type gift blev Navalnyj forgiftet med under en kampagentur i Rusland i 2020. Han blev lagt i koma, men overlevede efter behandling på et hospital i Tysklands hovedstad, Berlin.

Da Navalnyj fem måneder efter forgiftningen vendte tilbage til Rusland fra Tyskland, blev han anholdt af russisk politi.

Julija Navalnaja har tidligere sagt, at hun vil videreføre Aleksej Navalnyjs politiske kamp efter hans død.

Navalnyj var den mest fremtrædende person i den russiske opposition og kæmpede imod korruption og magtmisbrug i de politiske lag i Rusland.

Meldingen om hans død kom 16. februar. Først otte dage senere fik hans nærmeste lov til at se Navalnyjs lig. Herefter fulgte en kamp om, hvornår og hvordan Navalnyj skulle begraves.

Myndighederne har ikke ønsket, at han skulle have en offentlig begravelse, hvilket hans familie til gengæld gerne ville have.

Navalnyj, der var uddannet advokat, blev 47 år. Foruden sin hustru efterlader han sig en datter og en søn.

/ritzau/

  • Yulia Navalnaya addresses the European Parliament, in Strasbourg
    Julija Navalnaja taler onsdag til EU-Parlamentet. Foto: Johanna Geron/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik