Annonce
Udland

Netanyahu på første besøg i Gaza under krigsudbrud

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu (i midten), er søndag i Gazastriben. Foto: Avi Ohayon/Gpo/Reuters
Under besøg i Gaza lover Israels premierminister at fortsætte krig indtil israelsk sejr.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har søndag besøgt Gaza for første gang under udbruddet af krigen mellem Hamas og Israel.

Her har han på dag tre af en planlagt våbenhvile på mindst fire dage talt til israelske soldater:

- Vi fortsætter indtil slutningen - indtil sejr, siger han i optagelser offentliggjort af hans kontor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Intet vil stoppe os, og vi er overbeviste om, at vi har magten, styrken, viljen og beslutsomheden til at opnå alle krigens mål, og det gør vi, lyder det videre fra ham.

Netanyahu fik også et kig ind i en af de mange tunneler, som Hamas har gravet under Gazastriben, og som Israels hær er ved at finkæmme og derpå ødelægge.

- Vi har tre mål i denne krig: at udslette Hamas, at få alle vores gidsler hjem og at sikre, at Gaza aldrig udgør en trussel mod staten Israel igen, understreger Netanyahu ifølge avisen Haaretz.

Den årtier lange konflikt er på ny blusset op, efter at Hamas 7. oktober trængte ind i det sydlige Israel.

Netanyahu ses her på et ikke offentliggjort sted i Gaza under våbenhvile. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Her blev omkring 1200 mennesker, hovedsageligt civile, ifølge israelske myndigheder dræbt.

Knap 15.000 er blevet dræbt i Gaza i Israels efterfølgende offensiv ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder.

Siden tidligt fredag morgen har der været en våbenhvile i kraft mellem Israel og Hamas. Den er foreløbig aftalt til at vare fire dage.

I løbet af de fire dage skal Hamas ifølge aftalen frigive 50 gidsler, mens Israel skal løslade 150 palæstinensiske fanger.

Senere søndag vil USA's præsident, Joe Biden, tale med Netanyahu, siger Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, til tv-stationen CBS.

/ritzau/AFP

  • Israeli Prime Minister Netanyahu visits Gaza Strip
    Israels premierminister, Benjamin Netanyahu (i midten), er søndag i Gazastriben. Foto: Avi Ohayon/Gpo/Reuters
  • PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-POLITICS
    Netanyahu ses her på et ikke offentliggjort sted i Gaza under våbenhvile. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem