Mens den genvalgte norske regering i store træk er enige om regeringsgrundlaget og de store linjer, så er der lige nogle mærkesager, der skal skabes enighed om.
Den norske regerings rødgrønne partier, der blev genvalgt den 14. september, er stort set enige om hovedlinjerne i politikken. Forhandlingerne om en ny regeringsplatform vil hovedsagelig blive tovtrækning om nogle få, men vigtige sager med stor symbolværdi.
Et af de store stridsspørgsmål er oliesøgning og -udvindelse ud for Lofoten og Vesterålen samt asylpolitikken. Det er sager, som skiller vandene mellem Sosialistisk Venstreparti (SV) og dele af Arbeiderpartiet.
Blandt de vigtige sager, som SV ønsker at markere sig på, er krav om flere lærere, en udvidet skolefritidsordning (SFO) og initiativer for at opnå ligeløn.
Et af Senterpartiets kernekrav er en strengere rovdyrpolitik. Her står partiet langt fra SV.
Men allerede da valgkampen blev skudt i gang, fremlagde de tre partier et fælles dokument om vejen videre i de næste fire år.
Den ny regeringsplatform vil indeholde forslag om flere såkaldte grønne arbejdspladser og satsning på områder, hvor Norge har særlige forudsætninger for at være gode. Der vil heller ikke blive udsalg af statslige ejerandele i væsentlige selskaber.
Da partierne for fire år siden indledte forhandlingerne om regeringserklæringen, var de økonomiske forudsætninger væsentligt forskellige fra i dag. Norge var et land, der "flød med mælk og honning".
Selv om Norge sammenlignet med andre lande er sluppet relativt billigt fra finanskrisen, så oplyser finansminister og leder af Sosialistisk Venstreparti Kristin Halvorsen, at pengene ikke vil sidde løst. Den største udfordring denne gang er ikke fortsat at bruge løs af oliepengene.
/ritzau/NTB