Eurolandene skal på møde gøre status over de græske reformer. Samtidig indleder de debat om at lempe gælden.
Eurolandenes finansministre vil mandag begynde at diskutere, hvordan de kan lette Grækenland for noget af landets tunge gældsbyrde.
- Vi vil diskutere, hvornår, om og under hvilke betingelser det kunne ske, siger eurogruppens formand, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem, ved sin ankomst til mandagens ekstraordinære eurogruppemøde i Bruxelles.
- Det er den første diskussion, vi skal have om det, og jeg forventer ingen klare konklusioner på nuværende tidspunkt, siger han.
På mødet skal de 19 eurolandes finansministre samtidig gøre status over, om grækerne har gennemført nok reformer og besparelser til, at de kan få udbetalt den næste portion penge i deres tredje økonomiske redningspakke på fem år.
Får Grækenland ikke udbetalt nye penge meget snart, risikerer det gældsplagede land igen at gå bankerot, når store gældsposter skal betales til Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) i juli.
Jeroen Dijsselbloem siger, at eurolandene skal sikre sig, at "vi er på sporet, når det gælder alle tiltag og reformer".
- Det kunne i den kommende uge eller uger føre til den næste udbetaling, og i den næste uge eller uger skal vi arbejde på den tekniske del af mulige gældstiltag, siger eurogruppens formand.
- Så mødes vi igen den 24., siger han med henvisning til næste ordinære møde i eurogruppen tirsdag den 24. maj.
Også den finske finansminister, Alexander Stubb, er klar til at diskutere lettelse af den græske gæld, men han forventer ikke noget gennembrud på mandagens eurogruppemøde.
- Nedskrivning af gælden er ikke på bordet. Hvis vi vil diskutere løbetider, hvis vi vil diskutere rentesatser eller timingen i tilbagebetaling af gælden, kan vi bestemt gøre det. Men man skal ikke forvente nogen mirakler i dag, siger Stubb.
Før det ekstraordinære møde i eurogruppen har IMF-chefen, Christine Lagarde, skrevet til alle eurolandenes finansministre og forlangt gældslettelse på forhandlingsbordet nu, hvis valutafonden fortsat skal være med til at støtte Grækenland.
Trods omfattende strejker og protester ude i gaderne vedtog det græske parlament sent søndag aften skatteforhøjelser og besparelser på pensionssystemet for at få udbetalt de næste 5,4 milliarder euro (godt 40 milliarder kroner) fra støttepakken.
Men de øvrige eurolande er i tvivl om, hvorvidt Grækenland kan nå det aftalte mål om, at landet i 2018 skal have 3,5 procent i overskud på statsbudgettet før betaling af renter på lån.
IMF forlanger, at ekstra reformer automatisk skal træde i kraft, hvis det kikser, men det afviser Grækenland.