Annonce
Udland

Obama forsvarer nedsættelse af whistleblowers straf

Whistlebloweren Chelsea Mannings straf var ude af proportioner i forhold til andre, der er dømt for at lække materiale, siger Barack Obama på sit sidste pressemøde som USA's præsident. Foto: AP

Det er "passende", at whistleblower Chelsea Manning får sin fængselsstraf kortet af med 28 år, siger Obama.

USA's præsident, Barack Obama, forsvarer på sit sidste pressemøde i Det Hvide Hus, at han har forkortet whistlebloweren Chelsea Mannings straf.

- Hendes straf var ude af proportioner i forhold til andre, der er dømt for at lække materiale, siger han.

Manning lækkede fortrolige oplysninger om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak i 2009. Senere blev hun idømt 35 års fængsel af en militærdomstol for forræderi. Hun stod først til at blive løsladt i 2045.

Den straf er dog kortet ned med 28 år. Chelsea Manning løslades i stedet 17. maj i år.

- Jeg følte, at en afkortelse af hendes straf, i lyset af omstændighederne omkring Mannings sag, var fuldkommen passende, siger Barack Obama.

Chelsea Manning bekendte sig dagen efter sin dom som transkønnet kvinde. Men hun sidder i fængsel med mandlige indsatte.

Tilhængere af whistlebloweren har hele tiden hævdet, at hun har afsonet under barske forhold. Manning har to selvmordsforsøg bag sig.

Beslutningen om at forkorte straffen vil ikke sende et signal om en mildere linje overfor andre, som kunne finde på at lække hemmeligheder fra USA's regering. Det understreger den afgående præsident på pressemødet.

Det er den amerikanske forfatning, der giver USA's præsident retten til at benåde og afkorte straffe.

Obama har benådet 64 fanger og afkortet straffen for 208 fanger, heriblandt Manning, der arbejdede som efterretningsanalytiker i Bagdad, Irak i 2010.

Her overdrog hun store mængder diplomatiske dokumenter og optegnelser om kamphandlinger til WikiLeaks.

Blandt dem en video, der viser, hvordan en amerikansk Apache-helikopter i 2007 skyder mod formodede oprørere i Bagdad.

En større håndfuld mennesker bliver dræbt, heriblandt to redaktionelle medarbejdere fra nyhedsbureauet Reuters.

  • Chelsea Manning Obama
    Whistlebloweren Chelsea Mannings straf var ude af proportioner i forhold til andre, der er dømt for at lække materiale, siger Barack Obama på sit sidste pressemøde som USA's præsident. Foto: AP
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem