Annonce
Udland

Vælgere i Ohio stemmer for ret til abort i delstatsforfatning

Aborttilhængere fejrer i Ohio, at delstatens forfatning i fremtiden skal sikre retten til abort. Foto: Kareem Elgazzar/Usa Today Networ/Reuters
Afstemning i Ohio er tegn på, at abortspørgsmålet bliver ved med at være vigtigt emne for demokraterne.

Vælgerne i Ohio i USA har natten til onsdag dansk tid stemt for, at retten til abort skal tilføjes til delstatens forfatning.

Ifølge CNN er 98 procent af stemmerne optalt. Ud af dem har 56,4 procent af vælgerne stemt "ja", mens 43,6 procent har stemt "nej".

Sejren til "ja"-siden indsætter retten til selv at tage og udføre sine egne beslutninger vedrørende reproduktion - herunder om abort - i Ohios forfatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 24. juni 2022 omstødte USA's højesteret en afgørelse fra 1973, der kendes som "Roe v. Wade", og som gav kvinder ret til selv at vælge, om de vil have en abort.

Det betyder i praksis, at USA's 50 delstater herefter selv kan bestemme, om abort skal være lovligt eller ej.

Blot timer efter afgørelsen fra højesteret blev et forbud mod abort efter den sjette graviditetsuge godkendt i Ohio. Det forbud blev dog sat i bero på grund af juridiske indsigelser.

Abortrestriktioner har i årtier været en mærkesag for Det Republikanske Parti.

Link til CNN''s optællingstal

Onsdagens afstemning i Ohio, som stemte for at gøre republikanske Donald Trump til præsident i 2020, er endnu et tegn på, at abortspørgsmålet bliver ved at med være et potent emne for Det Demokratiske Parti forud for præsidentvalget i 2024.

Ved en vælgerfest i Columbus brød flere forkæmpere for retten til abort ud i gråd, da de foreløbige resultater blev offentliggjort.

- Jeg har ikke engang ordene til at beskrive det, siger 27-årige Summer McClain til AFP.

Andre ved arrangementet råbte slagord som "Abort er sundhedspleje" og "Din krop, dine rettigheder".

Abortmodstandere har forud for afstemningen advokeret for, at lovgivningen med en sejr til abortforkæmperne vil blive for ekstrem.

Omvendt har abortforkæmpere ført kampagne med advarslen om, at et "nej" til forfatningstilføjelsen kunne bane vejen for strengere abortlovgivning.

Lignende afstemninger kan blive en realitet i flere delstater i 2024, herunder i svingstaterne Arizona og Florida.

Link til artikel fra NY Times

Ifølge avisen The New York Times holder både Demokraterne og Republikanerne skarpt øje med resultatet i Ohio i forsøget på at kontrollere spørgsmålet, der efter højesteretsafgørelsen fik mange nye vælgere til at stemme demokratisk.

/ritzau/AFP

  • Ohio voters approve a constitutional amendment guaranteeing abortion rights
    Aborttilhængere fejrer i Ohio, at delstatens forfatning i fremtiden skal sikre retten til abort. Foto: Kareem Elgazzar/Usa Today Networ/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik