To byer i den amerikanske stat Florida med 200 kilometers mellemrum.
To personer affyrer et skydevåben mod ubevæbnede angribere og hævder, at det var selvforsvar. Den ene, en hvid mand, bliver frikendt. Den anden, en sort kvinde, bliver idømt 20 års fængsel.
Debatten om den såkaldte lov "stand your ground" raser i USA, skriver den amerikanske avis, Washington Post.
Den 29-årige vagtmand George Zimmerman blev i lørdags frikendt for at have skudt og dræbt den 17-årige Trayvon Martin i byen Sanford. Zimmerman forklarede, at det skete i selvforsvar.
I Jacksonville, omkring 200 kilometer nord for Sanford, affyrede den 32-årige mor til tre, Marissa Alexander, et varselsskud i 2010 mod sin mand, som havde et tilhold mod hende. To stedsønner var også til stede.
Ingen blev såret, men Marissa Alexander blev kendt skyldig i tre mordforsøg og idømt 20 års fængsel.
I kølvandet på frifindelsen af Zimmerman er der kommer fornyet fokus på Alexanders sag. Ifølge Washington Post har 36.000 mennesker på nettet skrevet under på, at Marissa Alexander bør benådes.
Statsanklageren Angela Corey afviser dog blankt kritikken og siger, at der er "ingen paralleller" mellem de to sager.
- Jeg mener, at de sociale medier vil blive dette lands undergang. Hvor vover folk at gentage noget uden at tjekke, om det er sandt, raser Angela Corey til Washington Post.
Alexander blev dømt for at have skudt ind i en væg, tæt på hvor hendes mand og to stedsønner stod. Den 32-årige kvinde havde haft en strid med sin mand, og hun forklarede til politiet, at hun frygtede at blive banket.
En dommer afviste dog, at hun kunne basere sit forsvar på loven "stand your ground".
- Havde det været en hvid kvinde, ville vi have kunne brugt loven, siger Marissa Alexanders advokat Kevin Cobbin til Washington Post.
Statsanklager Angela Corey mener, at Melissa Alexander gjorde sin gerning med fuldt overlæg.
- Hun puttede en kugle i kammeret og affyrede et skud i vrede, ikke frygt. Hun behøvede ikke at bruge pistolen. Børnene var skræmt til døde. De løb for deres liv, siger Angela Corey til Washington Post.
/ritzau/