EU skal på topmøde aftale reformer af samarbejdet, så Cameron kan holde folkeafstemning og anbefale ja til EU
Storbritanniens premierminister, David Cameron, har lovet briterne en folkeafstemning senest i 2017 om ja eller nej til at blive som medlem af EU.
Her er et overblik over Storbritanniens ønsker og det videre forløb:
* Målet er, at EU-landene når til enighed om de britiske reformkrav på EU-topmødet 18. og 19. februar i Bruxelles.
* Hvis det lykkes, vil Cameron udskrive folkeafstemning formentlig til torsdag 23. juni og selv kæmpe for et ja til at blive i et reformeret EU.
* Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil på EU-topmødet kæmpe for, at premierminister David Cameron får en aftale om reformer af EU-samarbejdet, så han kan vinde sin folkeafstemning om at blive i EU.
* Som kompromisteksten ser ud før topmødet, kan der også dryppe sidegevinster af til Danmark:
* De britiske EU-reformer, der blandt andet sigter mod at begrænse misbrug af sociale ydelser, kan give mulighed for at indeksere børnepenge efter det land, hvor ydelsen modtages.
* Det er noget, som Danmark tidligere har kæmpet forgæves for. Men flere østeuropæiske lande kæmper omvendt for, at indekseringen af børnepengene kun må bruges af briterne.
* Der lægges også op til at korrigere for den EU-dom, der i 2008 åbnede for den såkaldte Malmø-model. Nemlig at omgå den danske udlændingelov ved først at tage til et andet EU-land og derefter få familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne.
* Danmark står ligesom Storbritannien også uden for euroen og vil få gavn af regler, der sikrer ikke-eurolande mod at blive diskrimineret.
* Forslaget om at sikre et mere konkurrencedygtigt EU flugter også med de danske ønsker.
Dette er der sket indtil nu:
* David Cameron havde lovet briterne en EU-folkeafstemning, hvis han vandt valget 7. maj sidste år.
* Han vandt, og i et brev 10. november til EU-præsidenten, Donald Tusk, krævede Cameron formelt en genforhandling af Storbritanniens forhold til EU på fire hovedområder.
* EU-præsidenten fremlagde 2. februar sine kompromisforslag i et forsøg på at finde en løsning:
* Eurozonen
- Cameron ønsker en tydelig anerkendelse af, at euroen ikke er EU's eneste valuta, og at lande uden for euroen ikke stilles dårligere end dem, der er med.
- Her har EU-præsidenten blandt andet foreslået en ny mekanisme, hvor lande uden for euroen får mulighed for at diskutere, men ikke forsinke og blokere vigtige eurosager på et EU-topmøde for alle.
* Konkurrenceevne
- EU vil optrappe arbejdet med at forbedre det indre marked og styrke EU's konkurrenceevne gennem en aktiv handelspolitik.
- Tusk har også foreslået, at der opstilles specifikke mål på både EU-niveau og nationalt niveau for at lette byrderne for europæiske virksomheder, især de små og mellemstore.
* Suverænitet
- Briterne skal undtages fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration.
- Samtidig har Tusk foreslået, at en overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter skal have mulighed for at uddele et "rødt kort" og dermed afvise ny EU-lovgivning.
* Velfærdsydelser
- EU-præsidenten har foreslået, at et medlemsland kan trække en nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande i op til fire år, hvis landets velfærdssystem er under ekstraordinært pres på grund af stort rykind af arbejdstagere fra andre EU-lande.
- Hvis forslaget allerede var vedtaget, ville Storbritannien efter EU-Kommissionens vurdering allerede i dag opfylde kravene for at få lov at trække denne nødbremse.
* Før topmødet er der uløste problemer på tre af hovedområderne - eurozonen, suverænitet og velfærdsydelser - mens der på det sidste område, konkurrenceevne, synes at være enighed.
* Hvis det lykkes at nå til enighed, vil aftalen være juridisk bindende. Men Cameron ønsker desuden at få sine nøglereformer indskrevet i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres, men lige præcis det tøver flere lande med at love allerede nu.