Annonce
Udland

OVERBLIK: Trump står over for sager om valg og tys-tys-penge

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump står over for flere retssager - blandt andet for sammensværgelse efter præsidentvalget i 2020. (Arkivfoto). Foto: Lindsay Dedario/Reuters
Ekspræsident Donald Trump tiltales ifølge flere medier for sammensværgelse i forbindelse med valget i 2020.

Den tidligere republikanske præsident i USA Donald Trump er blevet tiltalt for sammensværgelse i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Sagen er blevet efterforsket af Jack Smith, som er en særligt udpeget anklager. Anklageskriftet i sagen er tirsdag aften dansk tid blevet overleveret.

Trump står over for en række sager. Her er et overblik over sagerne:

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Sagen om sammensværgelse og stormløbet på Kongressen:

Trump er blevet tiltalt for sammensværgelse i forbindelse med præsidentvalget i 2020, hvor han tabte til Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden.

Trump er blandt andet tiltalt for bevidst at fremsætte falske påstande om valgsvindel og for at udnytte stormløbet på Kongressen 6. januar 2021 til at forsøge at få Kongressen til at udsætte godkendelsen af valget.

6. januar 2021 stormede Trump-støtter bygningen i Washington D.C., mens Kongressen formelt skulle godkende Bidens valgsejr.

Trumps kampagnestab beskriver anklagerne som "en heksejagt".

* Sagen om hemmeligstemplede dokumenter:

Trump er anklaget for på ulovlig vis at have opbevaret fortrolige dokumenter i sit hjem i Florida, efter at han forlod Det Hvide Hus. Ifølge tiltalen omhandler nogle af dokumenterne atomprogrammer.

I august 2022 gennemførte det amerikanske forbundspoliti, FBI, en ransagning og fandt omkring 100 hemmeligstemplede dokumenter i hans resort Mar-a-Lago. 8. juni i år blev der rejst tiltale mod Trump i sagen.

Trump nægter sig skyldig.

* Sagen om forsøg på indblanding i valget i Georgia:

Anklagere i delstaten Georgia har indikeret, at de i løbet af august vil offentliggøre, om de vil anklage Trump for forsøg på indblanding i præsidentvalget i 2020.

I sagen indgår blandt andet et meget omtalt opkaldt til delstatens indenrigsminister, Brad Raffensperger, i januar 2021.

Her beder Trump indenrigsministeren om at "finde" stemmer, der kunne omgøre Joe Bidens valgsejr i delstaten.

* Sagen om tys-tys-penge:

I april erklærede Trump sig ikkeskyldig i en sag, der handler om betaling til pornoskuespilleren Stormy Daniels til gengæld for, at hun tav om en påstået affære. Betalingen fandt angiveligt sted kort før præsidentvalget i 2016, som Trump vandt.

Ifølge amerikanske medier handler sagen om bogføring. Betalingen er formentlig i sig selv lovlig, men pengene er angiveligt ulovligt blevet bogført som en forretningsudgift i form af advokatsalær.

Anklagerne mener ifølge BBC, at det svarer til, at Trump har forfalsket forretningsdokumenter, hvilket er ulovligt i New York.

En sag kan komme for retten i New York i februar eller marts næste år.

Trump har både afvist, at han skulle have haft en affære med Stormy Daniels, og at han skulle have betalt penge til hende.

Kilder: New York Times, Reuters, BBC.

/ritzau/

  • Donald Trump holds a campaign rally in Erie
    Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump står over for flere retssager - blandt andet for sammensværgelse efter præsidentvalget i 2020. (Arkivfoto). Foto: Lindsay Dedario/Reuters
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem