Annonce
Udland

Pave Frans er udskrevet efter behandling for bronkitis

Pave Frans smilede og lavede sjov med nogle af de mennesker, der var samlet ved Gemelli-hospitalet i Rom, da han lørdag formiddag blev udskrevet efter tre dages behandling for bronkitis. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Jeg er stadig i live, sagde det 86-årige katolske overhoved med et glimt i øjet, da han forlod hospitalet.

Den 86-årige pave Frans er lørdag formiddag blevet udskrevet fra det hospital i Rom, hvor han onsdag blev indlagt.

- Jeg var ikke bange, og jeg er stadig i live, sagde paven med et glimt i øjet, da han forlod Gemelli-hospitalet.

Her vinkede han til de mange journalister og flere andre mennesker, der havde taget opstilling for at vente på nyt om hans tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den katolske kirkes overhoved har været indlagt i tre dage, efter at han klagede over åndedrætsbesvær.

Paven er blevet behandlet for bronkitis, skriver AFP. Efter indlæggelsen blev han hurtigt meldt i bedring, efter at lægerne indledte en behandling med antibiotika.

Efter udskrivelsen blev han kørt videre til Vatikanet, hvor han skal i gang med forberedelserne til påskeugen, der er den vigtigste uge i den kristne kalender.

Vatikanets talsmand, Matteo Bruni, bekræftede fredag, at paven ventes at deltage i gudstjenesten palmesøndag, som er den første større begivenhed i den travle påskeuge.

Fredag var paven frisk nok til at tage på besøg på Gemelli-hospitalets kræftafdeling for børn. Her delte han påskeæg ud til børnene og døbte en ugegammel dreng, viser en video, som Vatikanet har offentliggjort.

Pave Frans har tidligere aflyst planer på grund af helbredet. Ofte har der været tale om problemer med det ene knæ.

Netop på grund af knæproblemerne er han de seneste måneder flere gange set i kørestol.

I 2021 var han indlagt i ti dage på Gemelli-hospitalet. Ikke på grund af det dårlige knæ, men fordi han blev opereret i tyktarmen.

Der bliver af og til spekuleret i pavens helbred - og særligt i hvorvidt han kan finde på at trække sig fra sin post før tid.

Hans forgænger, pave Benedikt, valgte at trække sig tilbage, da han ikke længere syntes, at hans helbred tillod ham at være overhoved for den katolske kirke.

/ritzau/AFP

  • ITALY-VATICAN-RELIGION-POPE-HEALTH
    Pave Frans smilede og lavede sjov med nogle af de mennesker, der var samlet ved Gemelli-hospitalet i Rom, da han lørdag formiddag blev udskrevet efter tre dages behandling for bronkitis. Foto: Tiziana Fabi/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem