Annonce
Udland

Perus anklagede ekspræsident skyder og dræber sig selv

Politiet mødte onsdag op ved ekspræsident Alan Garcías hus for at anholde ham. I den forbindelse skød han sig selv i hovedet. Nogle timer senere blev han erklæret død. (Arkivfoto fra 2010). Foto: Alejandro Pagni/Ritzau Scanpix

Alan García, der var anklaget for korruption, er omkommet efter at have skudt sig selv før en anholdelse.

Den tidligere peruanske præsident Alan García har mistet livet, efter at han tidligt onsdag skød sig selv i hovedet, da politiet ankom til hans hjem i hovedstaden Lima for at anholde ham.

Det oplyser en talsmand fra Garcías Apra-parti ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Alan García er død, længe leve Apra, siger Omar Quesada fra Apra.

Ifølge Perus sundhedsministerium blev García indlagt klokken 06.45 onsdag morgen på et lokalt hospital. Han fik flere hjertestop under den efterfølgende operation, og det lykkedes altså ikke at redde hans liv.

Politiet mødte tidligt onsdag op ved Garcías hjem for at anholde ham.

Årsagen var en række anklager mod ham for bestikkelse.

69-årige García var første gang præsident i Peru fra 1985 til 1990.

Han stod senest i spidsen for det sydamerikanske land fra 2006 til 2011.

Det er i den periode, at han var anklaget for at tage imod ulovlige betalinger fra det store brasilianske byggefirma Odebrecht. Ifølge anklagemyndigheden modtog han over 100.000 dollar.

Odebrecht er en del af en enorm korruptionsskandale i Latinamerika.

I 2016 indgik byggegiganten et forlig med USA's justitsministerium.

Her indrømmede Odebrecht, at det betalte korrupte embedsmænd på tværs af Latinamerika næsten 800 millioner dollar til gengæld for store og lukrative kontrakter om at stå for infrastrukturen de pågældende steder.

García afviste gentagne gange at have gjort noget ulovligt.

Sidste år anmodede García om politisk asyl i Uruguay.

Det skete, efter at han fik forbud mod at forlade Peru, for at forhindre at han forlod landet, mens han blev efterforsket af politiet.

Uruguay afviste anmodningen fra García.

  • FILES-PERU-GARCIA-CORRUPTION-ODEBRECHT-ARREST
    Politiet mødte onsdag op ved ekspræsident Alan Garcías hus for at anholde ham. I den forbindelse skød han sig selv i hovedet. Nogle timer senere blev han erklæret død. (Arkivfoto fra 2010). Foto: Alejandro Pagni/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte