Annonce
Udland

Politi anholder skotsk eks-leders mand i sag om partipenge

Tidligere førsteminister og regeringsleder i Skotland Nicola Sturgeon ses med sin mand, Peter Murrell, som onsdag er blevet anholdt. (Arkivfoto). Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Tidligere førsteminister Nicola Sturgeons mand er blevet anholdt i sag om mulig økonomisk kriminalitet.

Politiet i Skotland har onsdag formiddag slået til mod en række adresser i forbindelse med en sag om mulig økonomisk uredelighed i Skotlands Nationale Parti - også kendt som SNP.

Tidligere førsteminister Nicola Sturgeons mand, Peter Murrell, er i den forbindelse blevet anholdt.

Det skriver de britiske medier BBC og The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en kort udtalelse skriver politiet i Skotland, at en 58-årig mand er blevet anholdt. Han betragtes som mistænkt i forbindelse med politiets efterforskning af SNP's økonomi. Politiet skriver ikke mandens navn.

Ifølge The Guardian handler sagen om SNP's håndtering af 600.000 pund - svarende til 4,1 million kroner - som er blevet doneret til partiet.

Pengene er tilsyneladende blevet indsamlet med det formål, at de skulle bruges på kampagnearbejde og til at kunne afholde en afstemning om, hvorvidt Skotland skal være uafhængigt af Storbritannien.

Men der er mistanke om, at pengene i stedet er blevet brugt til at dække partiets løbende driftsudgifter, skriver The Guardian.

Artikel hos BBC

Nicola Sturgeon meddelte i februar, at hun ville træde tilbage som formand for SNP og som førsteminister og dermed også som leder af Skotlands regering.

I slutningen af marts valgte SNP's medlemmer Hamza Yousef som ny leder af partiet. Efterfølgende overtog han også posten som førsteminister.

Hamza Yousef ønsker ikke at kommentere den konkrete sag. Han siger dog ifølge The Guardian, at det er en "udfordrende" situation.

- SNP har samarbejdet med efterforskerne og vil også fortsætte med at gøre det, siger Hamza Yousef.

I en officiel udtalelse fra partiet lyder det, at SNP's ledelse på et møde i weekenden blev enige om at evaluere forhold, der har at gøre med gennemsigtighed og ledelse af partiet.

Nicola Sturgeon har kæmpet for, at Skotland skal være uafhængigt og altså ikke en del af Storbritannien.

Det projekt har Hamza Yousef lovet at videreføre.

Artikel hos The Guardian

Nicola Sturgeon er fortsat medlem af Skotlands parlament.

Sturgeons mand, Peter Murrell, var indtil for nylig direktør i SNP.

Den stilling forlod han op til formandsvalget i marts. Det gjorde han, efter at partiet havde givet forkerte oplysninger om sit medlemstal.

Partiet afviste således forlydender om, at 30.000 medlemmer skulle have forladt partiet. Men oplysningen om medlemsflugten viste sig at være sand.

Det er uvist, hvilke andre adresser der er blevet ransaget af politiet i forbindelse med efterforskningen af den aktuelle sag.

/ritzau/

  • FILES-BRITAIN-SCOTLAND-POLITICS-SNP-POLICE
    Tidligere førsteminister og regeringsleder i Skotland Nicola Sturgeon ses med sin mand, Peter Murrell, som onsdag er blevet anholdt. (Arkivfoto). Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem