Annonce
Udland

Præsidenterne for Venezuela og Guyana skal mødes om oliestrid

Venezuelanske politikere offentliggjorde fredag et nyt landkort, hvor Essequibo fremgår som en del af Venezuela og ikke Guyana. Foto: Matias Delacroix/Ritzau Scanpix
Venezuela gør i øjeblikket klar til at annektere Essequibo, der udgør to tredjedele af Guyanas territorie.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, skal torsdag mødes med Guyanas præsident, Irfaan Ali, midt i en strid om den olierige region Essequibo.

Spændingerne kommer på baggrund af en folkeafstemning i Venezuela i sidste uge, hvor 95 procent af befolkningen ifølge de officielle valgresultater stemte for at annektere Essequibo.

USA, Storbritannien, Rusland og flere sydamerikanske lande har opfordret parterne til at finde en fredelig løsning på striden om regionen, der historisk har været kontrolleret af Guyana.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mødet skal efter planen finde sted i østaten Saint Vincent og Grenadinerne. Ifølge landets præsident, Ralph Gonsalves, er Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, også blevet inviteret.

Der er et "presserende behov for at deeskalere konflikten og indføre en passende dialog - ansigt til ansigt," lyder det fra Gonsalves, hvis land i øjeblikket sidder i spidsen for Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater (Celac).

Guyana har administreret Essequibo, der udgør over to tredjedele af landets territorie, i over et århundrede.

Men en årtier gammel tvist om regionen blussede op på ny, da olieselskabet ExxonMobil i 2015 opdagede olie i Essequibo.

Fundet gjorde øjeblikkeligt Guyana med sin befolkning på 800.000 til det land i verden med de største reserver af råolie målt per indbygger.

Før mødet står det klart, at Maduro og Ali har hver sin opfattelse af, hvordan samtalen skal forløbe.

- Endnu en gang vil vi besejre løgne, provokationer og trusler mod vores folk. Fædrelandet vil sejre, lyder det fra Maduro, der tog over efter socialisten Hugo Chávez i 2013, på det sociale medie X.

Guyana derimod regner med at løse striden gennem Den Internationale Domstol (ICJ), FN's primære juridiske organ.

- Jeg står fast på, at kontroversen bliver håndteret af ICJ og ikke er op til forhandling, og det kommer ikke til at ændre sig, lyder det fra Ali i et interview.

Efter folkeafstemningen har Maduro igangsat de juridiske processer, der skal gøre Essequibo til en venezuelansk provins.

Sideløbende har USA offentliggjort, at man vil afholde fælles militære øvelser med Guyana, hvilket Venezuela opfatter som en provokation.

/ritzau/AFP

  • Venezuela Guyana Dispute
    Venezuelanske politikere offentliggjorde fredag et nyt landkort, hvor Essequibo fremgår som en del af Venezuela og ikke Guyana. Foto: Matias Delacroix/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem