Annonce
Udland

Pres på Ukraine for at leve op til EU-krav

EU-landenes udenrigsministre forventes på deres møde mandag i Bruxelles at måtte udskyde en længe ventet beslutning om, hvorvidt EU på et topmøde om bare halvanden uge kan underskrive en stort anlagt handels- og associeringsaftale med Ukraine.

Fungerende udenrigsminister Christian Friis Bach (R) siger, at det især er sagen om den syge, fængslede tidligere premierminister Julia Timosjenko, der står i vejen for, at EU kan skrive under.

- Det vigtige er at lægge pres på for at få løst Timosjenko-sagen. Og der skal gennemføres yderligere reformer - ikke mindst af valgloven og på retsområdet.

- Når det er sket, vil man tage bestik af situationen og se, om den kan underskrives. Det er forhåbningen og forventningen, at det kan ske på Vilnius-topmødet, siger Friis Bach med henvisning til topmødet den 28.-29. november.

Den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, der har engageret sig meget i sagen om Ukraines tilnærmelse til EU, lægger ved ankomsten til mødet mandag ansvaret personligt på Ukraines præsident, Viktor Janukovitsj.

- Alt er nu i præsident Janukovitsjs hænder. Jeg tror, EU har en politik på det her område. Men jeg er ikke sikker på, om Janukovitsj har en politik, siger Bildt.

Også EU's udenrigschef, Catherine Ashton, er klar i sin melding til Ukraine.

Ashton kræver en acceptabel løsning for Timosjenko, som, EU mener, sidder fængslet alene af politiske grunde og dermed er offer for såkaldt selektiv retfærdighed.

- De ved, hvad de skal levere. De ved, at de skal afslutte arbejdet med de krav, vi har stillet, siger Ashton.

Det ukrainske parlament måtte i sidste uge opgive at nå til enighed om en lov, der skulle åbne for, at Timosjenko kan rejse til lægebehandling i Tyskland.

Hendes støtter kræver i den forbindelse en garanti for, at hun siden vil kunne komme tilbage til Ukraine og igen deltage i politik.

Julia Timosjenko stod i 2005 i spidsen for Ukraines orange revolution, og forrige år blev hun idømt syv års fængsel for magtmisbrug i forbindelse med en gasaftale, hun indgik med Rusland i 2009.

/ritzau/

Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand