Annonce
Udland

Prins Harry: William kaldte Meghan uhøflig og slog mig i jorden

Et skænderi mellem prins William (til venstre) og prins Harry (til højre) i 2019 udviklede sig ifølge Harry fysisk. Her ses de to brødre til dronning Elizabeths begravelse i september. Foto: Tom Nicholson/Reuters
I sin nye bog beskriver prins Harry et skænderi med sin storebror, der angiveligt udviklede sig fysisk.

I sin nye selvbiografi fortæller den britiske prins Harry blandt andet om en konfrontation med sin bror, prins William. Harry hævder, at det endte med, at William gik fysisk til angreb på ham.

Konfrontationen skal være sket hjemme hos prins Harry i London i 2019. Ifølge Harry kaldte William hertuginde Meghan, som er Harrys hustru, for "besværlig, uhøflig og ubehagelig".

Det skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Situationen eskalerede angiveligt, og Harry skriver i sin bog, at prins William "greb mig i kraven, ødelagde min halskæde og slog mig i jorden".

Prins Harry hævder videre, at angrebet medførte, at han fik synlige skader på ryggen.

Selvbiografien har fået titlen "Spare" - på dansk "Tilovers" - og udkommer i næste uge.

Det er allerede ventet, at den vil forværre forholdet mellem prins Harry og resten af den britiske kongefamilie.

Prins Harry og Meghan Markle trak sig som fremtrædende medlemmer af kongefamilien i foråret 2020 og flyttede fra Storbritannien til Los Angeles i USA.

The Guardian, som har læst bogen, kalder "Spare" for en bemærkelsesværdig bog, hvor skænderiet mellem de to brødre udgør et opsigtsvækkende kapitel.

Ifølge prins Harry var årsagen til prins Williams' besøg i 2019 den "katastrofe", som udspillede sig mellem brødrene og i tabloidpressen.

William ønskede angiveligt at tale om det, men ifølge Harry var han allerede vred, da han ankom til Harrys hjem i London.

Efter at William havde kritiseret hertuginde Meghan, svarede Harry igen, og det udviklede sig til et skænderi, hvor de begge råbte skældsord efter hinanden.

- Det hele skete så hurtigt. Meget hurtigt. Han greb mig i kraven, ødelagde min halskæde og slog mig i jorden. Jeg landede på hundens skål, som revnede under min ryg, og stykker af den skar sig ind i mig.

- Jeg lå på jorden et øjeblik - fortumlet - så rejste jeg mig og bad ham om at gå, skriver prins Harry.

Ifølge Harry undskyldte William, da han gik.

I forbindelse med bogudgivelsen har prins Harry givet et interview til ITV, som bliver sendt i Storbritannien på søndag.

I et klip fra interviewet siger prins Harry, at han ønsker at få sin far og bror tilbage og være en del af en familie og ikke en institution.

"Spare" kommer, en måned efter at Netflix udgav dokumentaren "Harry & Meghan".

/ritzau/NTB

  • Et skænderi mellem prins William (til venstre) og prins Harry (til højre) i 2019 udviklede sig ifølge Harry fysisk. Her ses de to brødre til dronning Elizabeths begravelse i september. Foto: Tom Nicholson/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik