Annonce
Udland

Prognose: Scholz' SPD får årtiers dårligste valg i Berlin

Berlins borgmester, Franziska Giffey fra SPD, på scenen søndag aften, efter at de første prognoser fra søndagens omvalg i delstaten viser en tilbagegang på omkring tre procentpoint til partiet. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Det konservative CDU ser ud til at vinde omvalg i Berlin. Men rød-grøn-rød koalition kan meget vel fortsætte.

Den tyske forbundskansler Olaf Scholz' socialdemokratiske regeringsparti, SPD, ser ud til at lide nederlag til det konservative parti CDU ved søndagens delstatsvalg i Berlin, viser de første prognoser fra tv-stationerne ARD og ZDF.

Prognoserne giver CDU omkring 28 procent af stemmerne. Hvis tallene holder stik, er det første gang i mere end 20 år, at CDU er blevet det største parti ved et delstatsvalg i Berlin, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

SPD står til 18 procent. Det samme gør et andet regeringsparti, De Grønne, viser ZDF's prognose.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det tredje parti i den tyske forbundsregering, det liberale FDP, går ifølge prognoserne tilbage og balancerer tæt på spærregrænsen på fem procent.

Venstrefløjspartiet Die Linke går en smule tilbage fra 14 procent i 2021 til mellem 12,5 og 13 procent ved søndagens omvalg.

Ved valget i september 2021 fik CDU 18 procent og blev dermed slået af SPD, der fik 21,4 procent. Det var på det tidspunkt SPD's dårligste resultat i efterkrigstiden.

I Berlin er Franziska Giffey fra SPD borgmester. Hun leder en koalition, hvor også De Grønne og Die Linke indgår.

Hvis prognoserne holder, kan CDU indtage 47 pladser i Berlins parlament, SPD 32, De Grønne 32 og Linke 21.

Det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD) går lidt frem og står i prognoserne til 14 mandater.

Det vil i så fald betyde, at den såkaldte rød-grøn-røde koalition kan håbe på at kunne fortsætte.

I CDU øjner partiets generalsekretær dog en borgmesterpost på grund af det gode resultat til spidskandidat Kai Wegner.

- Han har et klart mandat til at regere. Berlin har brug for en regering, der ikke arbejder imod hinanden, men med hinanden, siger generalsekretær Mario Czaja.

- Berlin har valgt en ny start, siger han til ZDF.

Czaja tilføjer, at Kai Wegner nu vil foretage sonderinger hos de øvrige partier.

Det er dog ikke nødvendigvis det største parti, der kan sætte sig på borgmesterposten. Og siden intet parti ser ud til at få et absolut flertal, skal de nu ud og finde koalitionspartnere for at have flertal.

Forfatningsdomstolen i Berlin havde afgjort, at forrige års valg til lokalparlament og bydelsråd skulle gå om på grund af kaos.

Der har også været holdt nyvalg til Forbundsdagen i hundredvis af distrikter i den tyske hovedstad.

Tilsyneladende var valgdeltagelsen ved søndagens omvalg i Berlin temmelig lav.

Da valgstederne lukkede klokken 18, havde et sted mellem 63,5 og 65 procent af vælgerne stemt. I september 2021 var det omkring 75 procent.

/ritzau/dpa

  • Berlin state elections
    Berlins borgmester, Franziska Giffey fra SPD, på scenen søndag aften, efter at de første prognoser fra søndagens omvalg i delstaten viser en tilbagegang på omkring tre procentpoint til partiet. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik