Annonce
Udland

Reformvenlige ser ud til at vinde alle mandater i Teheran

90 procent af stemmerne er tidligt søndag morgen dansk tid talt op i den iranske hovedstad, Teheran.

Med 90 procent af stemmerne talt op ser det ud til, at den reformvenlige præsident Hassan Rouhanis allierede har vundet alle mandater i den iranske hovedstad, Teheran.

Det meddeler statsligt tv ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Den mest prominente konservative kandidat, Gholam-Ali Hadad Adel, mister formentlig sin plads i parlamentet.

Konservative antivestlige kræfter har hidtil domineret parlamentet. Ifølge iagttagere kan dette valg, der er det første siden den såkaldte atomaftale, blive et vendepunkt for Iran

Atomaftalen er indgået mellem Iran og FN, og altså herunder Irans traditionelle ærkefjende, USA. Dens formål er at forhindre, at landet kommer til at råde over kernevåben.

- Folket har endnu en gang demonstreret sin magt og givet mere legitimitet og styrke til den regering, som de selv har valgt, siger præsident Rouhani ifølge Reuters.

Rouhani håber, han vil blive belønnet for den atomaftale, han har indgået med stormagterne. Det har ført til ophævelse af de internationale sanktioner, og det vil kunne bane vej for økonomisk fremgang i Iran.

Næsten 60 procent af de 80 millioner iranere er under 30 år. Ifølge iagttagere er de ivrige efter at bryde ud af landets isolation.

Der er 290 pladser i parlamentet, og det ser altså ud til, at alle 30 mandater fra Teheran går til den reformvenlige fløj. Det er dog langt fra sikkert, at flertallet i parlamentet vil skifte. De konservative ventes at få mange stemmer ude i nogle af provinserne.

Iransk politik domineres af fraktioner snarere end politiske partier, og derfor er valget i høj grad et valg mellem de moderate kræfter og de mere konservative og fundamentalistiske kræfter i Iran.

Iranerne har også skullet vælge medlemmer til Eksperternes Råd, der skal udpege ayatollah Ali Khameneis afløser som landets øverste leder, hvis han træder tilbage eller dør.

Også her ser de reformvenlige kræfter ud til at have klaret sig godt. Men uanset hvad valgets endelige resultat bliver, vil konservative kræfter stadig have afgørende magt over landet.

Vogternes Råd skal godkende de love, der bliver vedtaget i parlamentet. Rådets opgave er at sikre, at principperne i den islamiske revolution bliver efterlevet, og det udøver en stærkt konservativ indflydelse på landet.

/Reuters

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde