Annonce
Udland

Rumænien er på vagt efter angreb 800 meter fra grænsen

Klaus Iohannis, der er Rumæniens præsident, forsikrer, at landet er på vagt, efter at Rusland har udført angreb kun 800 meter fra Ukraines grænse til Rumænien. (Arkivfoto). Foto: Vladislav Culiomza/Reuters
Ruslands krig mod Ukraine er kommet meget tæt på nabolandet Rumænien, fortæller landets præsident.

Rumænien er stærkt foruroliget over militære angreb, som finder sted meget tæt på den ukrainsk-rumænske grænse.

Der er eksempler på, at ukrainske mål er blevet angrebet under en kilometer fra rumænsk territorium.

Det sagde den rumænske præsident, Klaus Iohannis, på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft angreb, som fandt sted 800 meter fra vores grænse. Så meget, meget tæt på, sagde præsidenten.

Mandag afviste Rumænien en påstand fra Ukraine om, at droner afsendt af Rusland skulle være faldet ned og detoneret på rumænsk jord under et angreb på den ukrainske by Izmajil, som Donau-floden løber igennem.

Den afvisning gentog præsidenten tirsdag.

- Der var ingen vragdele, og ingen droner eller nogen dele af noget andet apparat nåede til Rumænien.

- Men ja, vi er bekymrede, fordi disse angreb finder sted i meget kort afstand fra den rumænske grænse, sagde Klaus Iohannis.

- Men vi er på vagt, lød det videre.

Rusland har flere gange angrebet havneområdet i Izmajil, og angrebene er blevet fordømt af Rumænien.

Rumænien er medlem af forsvarsalliancen Nato, og er et af de Nato-lande, der er tættest på krigshandlingerne i Ukraine.

Krigen har også været særdeles tæt på Nato-landet Polen i forbindelse med angreb på den vestukrainske storby Lviv.

Siden Rusland trak sig fra kornaftalen med Ukraine i juli, har den russiske hær skruet op for sine angreb mod de ukrainske regioner Odesa og Mykolajiv i det sydlige Ukraine. Izmajil ligger i Odesa-regionen.

Kornaftalen sikrede, at fragtskibe frit kunne sejle til og fra tre havne i Ukraine - herunder havnebyen Odesa - med korn og andre madvarer uden at skulle frygte at blive angrebet af Rusland i Sortehavet.

Aftalen blev flere gange forlænget og var i alt gyldig i et år. Men i juli afviste Rusland at forlænge den.

/ritzau/AFP

  • Meeting of the European Political Community in Bulboaca
    Klaus Iohannis, der er Rumæniens præsident, forsikrer, at landet er på vagt, efter at Rusland har udført angreb kun 800 meter fra Ukraines grænse til Rumænien. (Arkivfoto). Foto: Vladislav Culiomza/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik