USA's beslutning om at forsyne Ukraine med klyngebomber er "en desperat handling", som ikke vil komme til at få nogen som helst indflydelse på Ruslands krigsførelse i Ukraine.
Det siger det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Zakharova.
- Det er en desperat handling, og det viser svaghed set på baggrund af den mislykkede og meget omtalte ukrainske modoffensiv, siger hun.
- Det seneste mirakelvåben, som Washington og Kyiv sætter deres lid til uden at tænke på de alvorlige konsekvenser, vil ikke få nogen effekt på den særlige militære operation, siger hun.
Zakharova anvender med "den særlige operation" den talemåde, som det russiske regime bruger om sin angrebskrig i Ukraine.
USA's præsident, Joe Biden, meddelte før weekenden, at han vil sende klyngebomber til Ukraine for at styrke det ukrainske forsvar.
Klyngebomber er et meget kontroversielt våben. Det kan efterlade små sprængladninger i landskabet, som kan eksplodere og dræbe civile, længe efter en krig er slut.
Rusland benytter selv klyngebomber i Ukraine.
Zakharova siger om den amerikanske beslutning, at den viser den "aggressive antirussiske vej, som USA er slået ind på, og den har til formål at forlænge konflikten i Ukraine så længe som muligt".
Humanitære organisationer har kritiseret Bidens beslutning. Hans nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, erkender, at det er kontroversielt.
- Vi anerkender, at klyngevåben vil kunne gøre skade på civile med ueksploderede sprængenheder, siger han.
- Men der er også en meget stor risiko for, at civile skades, hvis de russiske styrker og kampvogne ruller hen over de ukrainske stillinger og indtager mere ukrainsk land, siger han.
Flere af USA's allierede har taget afstand fra at bruge klyngebomber i Ukraine. Blandt dem Spanien og Storbritannien.
Over 100 lande har underskrevet Konventionen mod Klyngevåben, der forbryder brugen. Men USA, Rusland og Ukraine står uden for aftalen.
Danmark har skrevet under på konventionen. Lørdag "frarådede" Danmark da også "generelt" anvendelsen af klyngebomber. I en skriftlig kommentar fra Udenrigsministeriet lød det:
/ritzau/AFP