Annonce
Udland

Lars Løkkes russiske fupmagere snyder endnu en toppolitiker

Vovan og Lexus betragtes som værende tæt på den russiske regering. Billedet er fra marts 2016, hvor de to russiske komikere gav et interview til AFP på en bar i Moskva. Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix
Tidligere er blandt andet Angela Merkel og Lars Løkke Rasmussen (M) blevet snydt af Vovan og Lexus.

Den russiske komikerduo Vovan og Lexus har igen narret en vestlig politiker i et telefonopkald.

Denne gang er det gået ud over den italienske premierminister, Giorgia Meloni, i et opkald 18. september.

Det bekræfter Melonis kontor i Rom over for nyhedsbureauet dpa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Giorgia Meloni troede angiveligt, at hun talte med præsidenten for Comorerne og den nuværende formand for Den Afrikanske Union, Azali Assoumani.

Men i stedet viste det sig at være Vovan og Lexus, hvis rigtige navne er Vladimir Kuznetsov og Alexey Stolyarov.

Den italienske regering har ikke kommenteret på samtalens indhold, skriver dpa.

Ifølge offentliggjorte uddrag af samtalen sagde Meloni om Ruslands krig mod Ukraine, at der var "stor træthed på alle sider", skriver dpa.

Den italienske premierminister bliver desuden citeret for at sige, at "tiden nærmer sig, hvor alle vil forstå, at vi har brug for en vej ud".

Her skal Giorgia Meloni ifølge dpa desuden have sagt, at hun har "nogle idéer", men at hun ønsker at vente til det rigtige tidspunkt.

Tidligere er flere andre vestlige politikere blevet snydt af den russiske komikerduo. Det drejer sig blandt andet om den tidligere tyske kansler Angela Merkel og den tidligere britiske forsvarsminister Ben Wallace.

Også den danske udenrigsminister, Lars Løkke Ramussen (M), har været udsat for Vovan og Lexus' fup.

I en video delt på internettet taler Lars Løkke Ramussen med en mand, der giver sig ud for at være Moussa Faki, kommissionsformand for den Afrikanske Union.

Men i virkeligheden var det altså de to russiske komikere, der stod bag.

Udenrigsministeriet har tidligere bekræftet over for Ritzau, at videoen fra videomødet er ægte.

I mødet blev der talt om mulige fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

Udenrigsministeriet oplyste i oktober, at man kender til tilsvarende hændelser i mindst ni lande.

Ministeriet oplyste desuden, at der er "taget skridt til yderligere at minimere risikoen for, at noget lignende skulle ske igen".

Vovan og Lexus betragtes som værende tæt på den russiske regering.

I 2020 snød de også Det Udenrigspolitiske Nævn i Danmark, da de fik adgang til det fortrolige nævn ved at udgive sig for at være den belarusiske oppositionsleder Svjatlana Tsikhanowskaja.

/ritzau/

  • -, Prins Harry
    Vovan og Lexus betragtes som værende tæt på den russiske regering. Billedet er fra marts 2016, hvor de to russiske komikere gav et interview til AFP på en bar i Moskva. Foto: Yuri Kadobnov/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem