Annonce
Udland

Højesteret vil afgøre om Trump er immun i sag om valgomstødelse

Ekspræsident Donald Trump er anklaget for at forsøge at omstøde det amerikanske præsidentvalg. Forløbet kulminerede, da vrede Trump-tilhængere stormede den amerikanske parlamentsbygning, The Capitol, 6. januar 2021. (Arkivfoto). Foto: Julio Cortez/Ritzau Scanpix
Højesteret har besluttet sig for at afgøre, om ekspræsident Donald Trump er immun over for retsforfølgelse.

Højesteret i USA har besluttet sig for, at den vil træffe en afgørelse om, hvorvidt Donald Trump har strafferetlig immunitet i sagen, hvor han er tiltalt for at forsøge at omstøde det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters sent onsdag aften.

Tidligere på måneden afgjorde en føderal appeldomstol, at ekspræsidenten ikke har juridisk immunitet i sagen. Nu skal sagen altså køre ved den højeste retsinstans i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trump havde fremført, at han havde immunitet i sagen, fordi han var præsident for USA, da den påståede forbrydelse fandt sted.

Det afviste retten dog med den begrundelse, at han ikke er præsident længere.

- For hvad angår denne straffesag er den tidligere præsident Trump blevet borger Trump, og han nyder samme retssikkerhed som enhver anden tiltalt, lød det i rettens afgørelse.

- Vi kan ikke acceptere, at præsidentkontoret sætter dets tidligere indehavere over loven i al evighed efter embedet.

Højesteretsdommere udpeges af den siddende amerikanske præsident, når en plads åbnes.

Trump udpegede i sin tid i embedet tre dommere, som stadig sidder på posten i dag.

Yderligere tre er blevet udpeget af andre republikanske præsidenter, mens de resterende tre er blevet udpeget af demokratiske præsidenter.

Det står endnu ikke klart, hvornår Højesteret vil komme med en endelige afgørelse i sagen.

Den tidligere præsident er anklaget for blandt andet sammensværgelse med det formål at bedrage USA og hindring af den officielle proces, da Joe Biden skulle udnævnes til valgets vinder.

Trump og hans advokater har flere gange forsøgt at få udsat sagen til efter præsidentvalget i november. De mener, at en retssag vil ødelægge Trumps mulighed for at føre valgkamp mod modkandidaten, præsident Joe Biden.

Sagen mod Trump, som specialanklager Jack Smith har åbnet, skulle være begyndt til marts. Men den er blevet udsat på ubestemt tid.

/ritzau/

  • Trump Capitol Riot
    Ekspræsident Donald Trump er anklaget for at forsøge at omstøde det amerikanske præsidentvalg. Forløbet kulminerede, da vrede Trump-tilhængere stormede den amerikanske parlamentsbygning, The Capitol, 6. januar 2021. (Arkivfoto). Foto: Julio Cortez/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik