Annonce
Udland

Samsungs driftsresultat tager styrtdyk med 95 procents fald

En faldende efterspørgsel på hukommelseschips og smartphones sender Samsungs driftsresultat i styrtdyk. (Arkivfoto). Foto: Kim Hong-Ji/Reuters

Samsungs driftsresultat er faldet fra 74,46 til 3,54 milliarder i andet kvartal sammenlignet med sidste år.

Det er gået helt galt for den sydkoreanske techgigant Samsung Electronics' driftsresultat, der er styrtdykket med hele 95 procent i det seneste kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Det viser selskabets regnskab for finansårets andet kvartal.

En vag efterspørgsel på selskabets hukommelseschips gør således, at selskabet kun kunne notere sig for et driftsresultat på 3,54 milliarder danske kroner i det nyligt afsluttede kvartal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er selskabets værste overskudsgrad for kvartalet siden 2009, da finansverden stadig var ved at komme sig over finanskrisen.

Samme kvartal indbragte sidste år et driftsresultat på 74,46 milliarder kroner - cirka 20 gange så meget som i dette regnskabsårs andet kvartal.

Samsung er en af verdens største producenter af hukommelseschips og smartphones og siger, at selv om efterspørgslen i seneste kvartal var lav, er optimismen stadig intakt for resten af året.

- Den globale efterspørgsel ventes gradvist at komme sig i årets andet halvår, hvilket bør føre til en styrket indtjening drevet af komponentdelen af virksomheden, skriver Samsung.

- Vedvarende makroøkonomiske risici kan stadig udgøre en udfordring.

Samsung har flere gange i de seneste år sat indtjeningsrekorder, efter at coronapandemien fik forbrugerne til at bruge penge på computere og smartphones under coronanedlukningerne.

Men da coronarestriktionerne blev lempet, faldt efterspørgslen, og med stigende inflation og høje renter faldt forbrugervilligheden til at ødsle penge væk på tech-gadgets.

Samsungs nyeste flagskib inden for smartphones, Galaxy Z Fold 5, blev præsenteret sammen med lillebroren, Galaxy Z Flip 5, på et pressemøde i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, onsdag eftermiddag dansk tid.

Samsungs nyeste telefoner kommer i handlen i den kommende tid. Den billigste udgave af Flip-modellen koster 9499 kroner, mens den dyreste udgave af Fold-modellen koster 17.699 kroner.

/ritzau/AFP

  • FILE PHOTO: Media tour to Samsung Electronic'' HQ in Suwon
    En faldende efterspørgsel på hukommelseschips og smartphones sender Samsungs driftsresultat i styrtdyk. (Arkivfoto). Foto: Kim Hong-Ji/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik