Scholz afviser at samle regningen op for en udvidelse af EU

EU-landenes stats- og regeringsledere taler gerne langt og længe om fordelene ved en udvidelse af EU. Men der venter i bogstaveligste forstand også en regning, hvis EU udvides fra 27 til mere end 30 lande.

Og den regning skal ikke alene betales ved at bede Tyskland og andre nettobidragsydere som Danmark om at sende flere penge til Bruxelles.

Det fastslår Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, på vej ind til et uformelt EU-topmøde i Granada i Spanien fredag.

- Det kan ikke forblive tilfældet, at alle lande, der modtager nettobetalinger i dag, kan regne med at gøre det i fremtiden. De lande bliver også nødt til at bidrage til finansieringen af udvidelsen med nye lande, siger Olaf Scholz.

Dermed sætter den tyske forbundskansler fingeren på et ømt punkt i fredagens samtaler. Mens mange ledere gerne vil stille sig bag en udvidelse for at hjælpe især landene på Vestbalkan og Ukraine ind i EU, så kan det blive dyrt.

For de nye lande rummer store landbrugssektorer, som vil lægge beslag på landbrugsstøtte fra EU. Samtidig vil de være nogle af de fattigste regioner og dermed lægge beslag på store dele af den regionale støtte i EU.

De penge kan populært sagt kun findes på to måder. Enten så EU-landene betale mere til EU, eller også skal de lande, der i dag er nettomodtagere af EU-støtte, indstille sig på færre penge i fremtiden.

Alle EU-lande betaler omkring én procent af deres bruttonationalprodukt til EU. Men det er meget forskelligt, hvor mange penge de får tilbage i eksempelvis landbrugsstøtte og regional støtte fra EU.

Hvis Scholz får opbakning til sit forslag, kan det kan eksempelvis betyde, at Frankrig og Polen må acceptere mindre landbrugsstøtte, hvilket vil ramme sektoren i de lande hårdt og måske udløse protester.

Også når det gælder den regionale støtte, vil det kunne mærkes især i Østeuropa, hvis Scholz får gennemtrumfet, at der skal skæres i budgettet.

Samtlige lande i Østeuropa er nettomodtagere af støtte med Polen og Ungarn som de største modtagere.

Danmark er ligesom Tyskland blandt de lande, der er nettobidragsydere til EU-budgettet. Det vil sige, at de bidrager med flere midler til EU, end de modtager.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, minder om, at de nuværende EU-medlemslandene også har en økonomisk fordel af, at nye lande bliver del af EU's indre marked.

- Der er enorme fordele for begge parter, siger von der Leyen på vej ind til mødet.

Den holdning deler man i Dansk Industri (DI), fastslår europapolitisk chef Rikke Wetendorff Nørgaard.

- Det indre marked er Danmarks andet hjemmemarked, og hvis det bliver større, så kan det komme mange tusindvis af danske virksomheder til gavn, siger Rikke Wetendorff Nørgaard i en skriftlig kommentar.

/ritzau/