Flere af de 26 kantoner i Schweiz vil kræve systematiske dna-prøver af asylansøgere, som vil familiesammenføres. Det gælder specielt, hvis de implicerede kommer fra Eritrea.
Avisen Schweiz Am Sonntag skriver, at eritreanere fremsender langt flere ansøgninger om familiesammenføringer end andre nationaliteter.
Eritreanere udgør også den største gruppe, som søger om asyl i Schweiz. I øjeblikket er 6000 ansøgninger under behandling.
I juni stemte schweiziske vælgere med overvældende flertal ja til, at kriterierne for at opnå asyl i landet skal skærpes. Specielt skal desertering fra militæret ikke længere være nok til, at man kan få asyl.
Netop deserteringer har været en meget brugt årsag til at søge asyl fra eritreanske mænd.
De schweiziske myndigheder tror ikke længere på de officielle papirer, asylansøgerne kommer med.
- Identitetspapirer og fødselscertifikater må regnes som mistænkelige, siger Iris Rivas, der leder indvandringsmyndighedernes kontor i kantonen Bern.
Hun siger, at i mange af asylansøgernes hjemlande forfalskes officielle papirer let, og landenes ambassader i Schweiz verificerer kun, om efternavnet nu også passer til den person, der ansøger om asyl.
Også myndighederne i kantonen Lucerne går ind for dna-prøver.
- Id-kontrol inden for familiesammenføring er for slap, siger Alexander Lieb, chef for indvandringsmyndighederne i Lucerne.
I øjeblikket tillader schweizisk lov, at der foretages dna-prøver, men kun i tilfælde med alvorlig tvivl om, hvorvidt ansøgeren nu også er en del af den familie, han vil sammenføres med.
Schweiz er blandt de europæiske lande, der tager mod flest asylansøgere i forhold til befolkningens størrelse.
Omkring 20 procent af asylansøgerne ender med at få asyl i landet.
/ritzau/AFP