I alt er seks personer blev anholdt som mistænkte i helikopterrøveriet i Stockholm.
I alt er seks personer blev anholdt som mistænkte i helikopterrøveriet i Stockholm, oplyser Södertörns Tingsrätt til det svenske nyhedsbureau TT.
- Der er blevet afholdt et antal afhøringer af de anholdte, siger Varg Gyllander fra Rikspolisstyrelsen i Stockholm.
Men politiet afviser at give yderligere oplysninger om de anholdte. Deres alder er ikke offentliggjort, og der er ikke oplysninger om, hvorvidt de kendte hinanden før planlægningen af røveriet. De er mistænkt for groft røveri.
- Der foregår et intensivt efterforskningsarbejde for at opklare det, og det gør vi bedst på denne måde, siger Varg Gyllander i en kommentar til, at myndighederne tilbageholder oplysningerne for offentligheden.
Advokaten Leif Silbersky, der forsvarer en anholdt 34-årig, der formodes at have fløjet helikopteren, vil ikke kommentere, hvorvidt hans klient har certifikat til helikopter.
/ritzau/TT