Annonce
Udland

Shanghai registrerer første covid-dødsfald under nedlukning

Siden slutningen af marts har borgerne i Shanghai været underlagt restriktioner som følge af et større udbrud af covid-19-smitte. Mandag melder byens styre om de første dødsfald under nedlukningen. Der er tale om tre personer mellem 89 og 91 år. Foto fra mandag viser smittede personer, der hviler sig, på et midlertidigt hospital i byen. Foto: Shan Shi/Ritzau Scanpix
Tre ældre personer smittet med covid-19 er døde i Shanghai. Det er Kinas første covid-dødsfald siden marts.

Den kinesiske millionby Shanghai melder mandag om de første coronarelaterede dødsfald, siden myndigheder for flere uger siden annoncerede en omfattende nedlukning for at slå et udbrud af covid-19-smitte ned.

Tre ældre personer smittet med covid-19 døde søndag, oplyser den lokale regering ifølge nyhedsbureauet AFP.

De tre, der var mellem 89 og 91 år, havde underliggende helbredsproblemer som diabetes, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter at være bragt til et hospital forværrede de tre personers tilstand sig og de døde, efter at alle bestræbelser på at holde dem i live viste sig at være forgæves, skriver myndighederne på et socialt medie.

Shanghai, der er Kinas største by med cirka 26 millioner indbyggere, har været underlagt en række restriktioner i ugevis som følge af det største udbrud af covid-19-smitte i Kina under den over to år lange pandemi.

Mandag oplyser byens øverste sundhedsmyndighed, at der det seneste døgn er registreret 22.248 nye smittetilfælde. Heraf udviste godt ti procent symptomer på at have covid-19.

Kina meldte senest om nye dødsfald på grund af virussygdommen den 19. marts.

Regeringen i Kina har konsekvent reageret på de selv de mindste udbrud af smitte. Det sker i henhold til en politik om nul smittetilfælde, der sigter mod at eliminere smittekæder. Samme politik bliver ført af styret i Shanghai.

For en uge siden indledte myndighederne en gradvis lempelse af nedlukningen, men langt størstedelen af byens indbyggere er fortsat underlagt et delvist udgangsforbud, skrev nyhedsbureauet dpa i den forbindelse.

Der er i Shanghai, som er Kinas finansielle og økonomiske centrum, en voksende utilfredshed med myndighedernes tiltag, som er årsag til utilstrækkelige forsyninger af fødevarer samt problemer med at blive behandlet hos en læge eller på hospitalet.

/ritzau/

  • China Shanghai Covid-19 Temporary Hospital
    Siden slutningen af marts har borgerne i Shanghai været underlagt restriktioner som følge af et større udbrud af covid-19-smitte. Mandag melder byens styre om de første dødsfald under nedlukningen. Der er tale om tre personer mellem 89 og 91 år. Foto fra mandag viser smittede personer, der hviler sig, på et midlertidigt hospital i byen. Foto: Shan Shi/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem