Annonce
Udland

Soldater finder afdødt gidsels Toyota nær hospital i Gaza By

Indonesisk Hospital ligger i den nordlige del af Gazastriben i flygtningekvarteret Jabalia. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix

En hvid Toyota, som tilhørte familien til Samar Talalka, er blevet fundet nær Indonesisk Hospital i Gaza By.

Det israelske forsvar, IDF, hævder sent mandag aften, at det i den nordlige del af Gazastriben har fundet en bil, som tilhører familien til det afdøde gidsel Samar Talalka.

Det skriver den israelske avis The Times of Israel.

Samar Talalka var en af de gidsler, som tidligere på måneden ved en fejl blev skudt og dræbt af israelske styrker, selv om han og hans medfanger bar et hvidt flag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

IDF fandt bilen, som er en hvid Toyota Corolla, ved Indonesisk Hospital, som ligger i den nordlige del af Gazastriben.

Den israelske hær har længe påstået, at den væbnede gruppe Hamas bruger blandt andet hospitaler som en del af deres militære infrastruktur og hævder, at fundet af bilen nær et hospital understøtter den påstand.

IDF hævder, at det inde i bilen fandt dele af en bazooka og desuden blodpletter, som kommer fra et andet gidsel.

IDF har delt en video af fundet på det sociale medie X, som før var kendt som Twitter, og skrevet, at der "her er mere bevismateriale, som forbinder Hamas' terroraktiviteter til Indonesisk Hospital i det nordlige Gaza".

Læs artiklen fra The Times of Israel her

- Fundet af disse biler forbinder direkte hospitalet med de brutale begivenheder under 7. oktobermassakren, skriver IDF.

Samar Talalka og to andre gidsler blev ved en fejl dræbt af israelske styrker i Gazastriben. Det meddelte det israelske militær den 15. december.

To af de døde var Yotam Haim fra kibbutzen Kfar Aza og Samer Talalka fra byen Hura. Familien til den tredje døde har bedt om, at vedkommendes navn ikke offentliggøres aktuelt.

Personerne var blandt de 240 gidsler, som Hamas tog med sig tilbage til Gazastriben, efter at de brød over den israelske grænse og angreb civile israelere. Ifølge israelske myndigheder mistede over 1200 mennesker livet.

Siden har Israel gennemført omfattende angreb fra både landjorden og luften mod Gazastriben. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gazastriben, som er kontrolleret af Hamas' politiske bureau, er mindst 20.674 personer blevet dræbt i angrebene.

Gazastriben ligger mellem Middelhavet, Israel og Egypten. Området har siden 2006 været under Hamas' kontrol.

/ritzau/

  • PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-HOSPITAL
    Indonesisk Hospital ligger i den nordlige del af Gazastriben i flygtningekvarteret Jabalia. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem