Annonce
Vejr

Står til at blive den varmeste måned nogensinde

På tværs af den nordlige halvkugle har der været ekstremt høje temperaturer i juli. Her køler en kvinde og hendes barn af i et springvand i New York, USA. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Det er "højst sandsynligt", at juli 2023 bliver den varmeste måned nogensinde målt, oplyser Copernicus og WMO.

Det er så godt som sikkert. Juli 2023 bliver efter alt at dømme den varmeste måned nogensinde registreret.

Det konkluderer Copernicus, EU's klimatjeneste, og Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) torsdag.

- De første tre uger af juli har været den varmeste periode på tre uger nogensinde målt, og måneden har kurs mod at blive den varmeste juli og varmeste måned nogensinde registreret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er højst sandsynligt, at juli 2023 bliver den varmeste juli og også den varmeste måned, der er målt. Det følger, efter at juni i år var den varmeste juni nogensinde, hedder det i en pressemeddelelse.

Den hidtil varmeste måned nogensinde var juli 2019.

Voldsom varme

Juli i år har hidtil i store dele af verden været præget af voldsomme hedebølger.

På tværs af den nordlige halvkugle har der været ekstremt høje temperaturer, og flere dage i træk i begyndelsen af måneden var de varmeste nogensinde målt på kloden.

Det kulminerer med den varmeste måned nogensinde registreret. Det vil kræve særdeles drastiske afvigelser fra klimamodeller de sidste dage af måneden, hvis det ikke skal holde stik.

Siden maj har det globale gennemsnit for havoverfladetemperaturer ligget et godt stykke over normalen for den tid på året. Det bidrager til en "exceptionelt varm juli", hedder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremtids-varsel

De høje temperaturer er et varsel om, hvad der venter i fremtiden, siger WMO's generalsekretær, professor Petteri Taalas.

- Det ekstreme vejr har påvirket millioner af mennesker i juli, og det er desværre den barske realitet af klimaforandringerne og en forsmag på fremtiden.

- Behovet for at mindske udledningen af drivhusgasser haster mere end nogensinde før. Klimahandling er ikke en luksus, men en nødvendighed, siger han i pressemeddelelsen.

WMO forudser, at der er 98 procent sandsynlighed for, at mindst et af de kommende fem år bliver det varmeste nogensinde målt.

Der er desuden 66 procent sandsynlighed for, at gennemsnitstemperaturen for mindst et af de fem år vil være mere end 1,5 grader højere end gennemsnittet for det førindustrielle niveau.

Det førindustrielle niveau henviser til midten af 1800-tallet - før planeten for alvor begyndte at blive opvarmet af afbrænding af kul, olie og gas og andre menneskelige aktiviteter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parisaftale

I Parisaftalen fra 2015 blev verdens lande ved FN's klimatopmøde enige om at holde de globale temperaturstigninger under 2,0 grader - og helst under 1,5 grader - sammenlignet med det førindustrielle niveau.

Aftalen er imidlertid ikke brudt, hvis gennemsnitstemperaturen i et enkelt år er mere end 1,5 grader højere end det førindustrielle niveau.

Det skyldes, at de 1,5 grader i Parisaftalen henviser til en længere periode over flere år.

  • TOPSHOT-US-WEATHER-CLIMATE-HEAT
    På tværs af den nordlige halvkugle har der været ekstremt høje temperaturer i juli. Her køler en kvinde og hendes barn af i et springvand i New York, USA. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde