Annonce
Udland

Stort fund af sjældne jordarter i Sverige kan øge EU-uafhængighed

Stort fund af sjældne jordarter i Sverige kan øge EU-uafhængighed af Kina, siger Sveriges energiminister Ebba Busch. Udmelding kommer, efter at fundet torsdag blev offentliggjort af LKAB's præsident og CEO, Jan Moström, på et pressemøde 500 meter nede i LKAB's jernmalm-mine i Kiruna i Sverige. Foto: Tt News Agency/Reuters
Det statsejede svenske mineselskab LKAB har gjort det største fund af sjældne jordarter i Europa.

Det statsejede svenske mineselskab LKAB har torsdag offentliggjort et stort fund af sjældne råmaterialer i den nordsvenske mineby Kiruna.

Nyheden blev offentliggjort under et besøg fra EU-Kommissionen i Kiruna i forbindelse med Sveriges formandskab for EU.

Fundet af sjældne jordarter kan medvirke til at gøre EU mere uafhængig af sjældne jordarter fra Kina og styrke den grønne omstilling, siger den svenske energiminister, Ebba Busch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun peger på, at EU i dag er dybt afhængig af Kina for de sjældne jordarter, som blandt andet bruges til produktion af elbiler.

- Europa kan ikke være så afhængig af ét land. Det har vi set med afhængigheden af russisk gas. Og vi står med en lignende afhængighed af Kina, når det gælder sjældne jordarter.

- I dag bliver 90 procent af alle de sjældne jordarter, som vi er afhængige af, produceret eller raffineret i Kina. Også 60 procent af alt litium kommer fra Kina. Det er ikke holdbart. EU skal øge sin uafhængighed, siger Ebba Busch.

Hun kobler dermed råmaterialerne sammen med den geopolitiske konkurrence med Rusland og Kina, som er taget til efter Ruslands invasion af Ukraine.

Fundet af sjældne jordarter i Sverige er det største i Europa, og derfor vil det kunne få mærkbar betydning for hele Europa, siger præsident og CEO for LKAB Jan Moström.

- Det er helt afgørende for overgangen fra forbrændingsmotorer til elbiler, siger Jan Moström.

Han fastslår dog samtidig, at der formentlig vil gå flere år, før de sjældne jordarter er udvundet til brug i industriel produktion.

- Det kan tage 10 til 15 år med den proces - fra tilladelse til udvinding. Derfor er det vigtigt, at vi sætter farten op, siger Jan Moström.

I forbindelse med præsentationen af fundet gav han den svenske minister et timeglas, der skal vise tiden, frem til at Sverige lige som Danmark skal indfri sit næste klimamål.

- Hvis vi vil forfølge den grønne omstilling, så skal vi speede tilladelsen op, siger Jan Moström.

Det er dog ikke en ligetil proces at få tilladelsen. Fundet er gjort ikke langt fra det område, hvor LKAB har en eksisterende mine for jernmalm. Men det sneklædte svenske landskab nord for polarcirklen udgør samtidig et af de sidste uberørte vildnis i EU. Og det rummer et af Sveriges særlige mindretal - samerne.

Den svenske minister afviser dog, at det bliver et spørgsmål om at ofre et naturområde for at sikre den grønne omstilling. Men hun gør det samtidig indirekte klart, at tilladelsen vil blive givet.

- Sverige har vist, at det er muligt både at udvinde råstoffer og samtidig værne om naturen.

- Vi har også et stort ansvar for vores mindretal i Sverige, og jeg tror på dialog.

- Men vi står også i en situation, hvor vi skal beskytte vores planet. Og hvis vi skal nå vores høje klimamål, så er der ikke nogen anden vej fremad, siger Ebba Busch.

De sjældne jordarter vil ifølge viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, Jan Hylleberg, kunne bruges til at producere vindmøller, elbiler og anden grøn teknologi.

- Hvis vi kan udvinde de råstoffer i Europa, vil det forbedre vores forsyningssikkerhed markant.

- Det er et supergodt udgangspunkt for en kommende europæisk strategi om uafhængighed i forhold til råstofudvinding og forarbejdning, siger Jan Hylleberg i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

  • Stort fund af sjældne jordarter i Sverige kan øge EU-uafhængighed
    Stort fund af sjældne jordarter i Sverige kan øge EU-uafhængighed af Kina, siger Sveriges energiminister Ebba Busch. Udmelding kommer, efter at fundet torsdag blev offentliggjort af LKAB's præsident og CEO, Jan Moström, på et pressemøde 500 meter nede i LKAB's jernmalm-mine i Kiruna i Sverige. Foto: Tt News Agency/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik